Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


»De unge ved godt, at de sidder med lorten«

Foto: Mads Dalegaard

»De unge ved godt, at de sidder med lorten«

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Højskolelærer Rane Baadsgaard Lange vil gerne være med til at give fremtidige generationer rollemodeller for en bæredygtig verden - både økologisk og demokratisk.

HøjskolelærerRane Baadsgaard Langeer 35 år og lidt af en speedsnakker. I en samtale med ham kommer man vidt omkring, og man bliver helt misundelig på de højskoleelever, der får lov til at runde livets store spørgsmål med ham. Eller er de nu også så heldige?

»Jeg tvinger dem til at sidde 21 timer i en bus, når vi skal på studietur til Ungarn, fordi det forurener mindre end fly,« siger han med et grin, og afslører samtidig, at han tænker en del på det »økologiske fodaftryk«, som han selv sætter:

»Mennesket er et moralsk væsen. Vi er født med retfærdighedssans. Vi vil ikke gøre skade på den uskyldige anden. Men vi lever i stigende grad med dårlig samvittighed over verdens ulighed, og de konsekvenser uligheden har. Og vi ved også godt, at vores fødevarer ikke produceres på en bæredygtig måde. Derfor er vi som individer nødt til at tage den bæredygtige udvikling på os. Det skal ikke ses som en sur pligt, men som en kreativ udfordring,« siger Rane Baadsgaard Lange.

Tager ansvaret på sig

»Det er uheldigt, hvis vi som individer fralægger os ansvaret for udviklingen og lader det være op til politikerne at løse alle problemerne. Vi skal også selv tage ansvar. Det forsøger vi på Vestjyllands Højskole med vindmøllen og Forundringens Have med videre. Men vi er langt fra perfekte. Vi kan blive langt bedre.«

»De unge ved godt, at de sidder med lorten. De ser uligheden i verden, mega rige mennesker og flygtningestrømmene, som ser ud til at blive større og større. De ser forureningen og manglen på politiske instanser, der for eksempel kan stoppe skattehuller. Men de føler sig magtesløse og alene. Hvor er rollemodellerne?«

»På højskolerne har vi den kæmpe fordel, at vi også er et hjem. Derfor har vi en unik mulighed for i praksis at lære fra os. Det kræver, at vi gør tingene rigtigt,« siger Rane Baadsgaard Lange.

Han har derfor kastet sig ud i et stort projekt i højskoleregi: »Projektet handler om at samle højskolerne om at bidrage konstruktivt til en mere bæredygtig udvikling - på den måde de finder relevant og som passer med deres fagportefølje.«

I øjeblikket underviser Rane fra mandag til onsdag på højskolen i Økologisk iværksætteri, mens han torsdag og fredag arbejder med netværksprojektet for højskoler. Det er et projekt, der er finansieret af Folkehøjskole-foreningen. »De to dage arbejder jeg også med Folkerådet, samt med udvikling af skolens grønne profil, vi vil blandt andet godt være et demonstrationscenter for permakultur,« siger Rane Baadsgaard Lange.

Flere Folkeråd

Rane Baadsgaard Lange er initiativtager til Folkerådet, der begyndte efter sidste kommunalvalg, hvor ideen opstod.

»Den ide er der også mange andre højskoler, der gerne vil høre mere om, hvordan vi udvikler på. Så det er et projekt, der har ramt godt ned i tiden, og som vi er meget glade for. På den gamle vælgermødefacon var det meget spredte skud fra salen, og forsvar fra politikerne i de varme stole. Ingen blev klogere. Dialogen og ideudvekslinger, hvor man tager udgangspunkt i håb, visioner og kreative løsninger, er bare langt mere spændende. Og så sker der noget magisk, når deltagerne til Folkerådet, der typisk er 50+, møder de unge højskoleelever,« siger Rane Baadsgaard Lange.

Hans projekt med økologisk iværksætteri rammer også tidsånden ret godt.

»For første gang oplever vi, at et spørgsmål om miljø kan ryste Folketinget. Det er da enestående.«

Rane har fået et lille hjørne på højskolens grund, hvor der eksperimenteres med en skovhave, der dyrkes efter perma-kulturelle principper, det vil sige, at man anerkender, at naturen skal give føde til mennesker, men at fødevareproduktionen skal bringes mere i overensstemmelse med naturens kredsløb for at være bæredygtig på lang sigt. I stedet for at sprøje med gift, skal der måske være planter, der tiltrækker de rigtige insekter. Og det, der skal være i stedet for gødningen er planter, der kan tilføre næring (kvælstof, mineraler, vand med videre) til jorden, opbygge muldlaget og binde CO2.

Bruger alle sanser

Rane er fuldt ud klar over, at Danmark ikke vil blive dækket med skovhaver i morgen. Men han elsker at være med til at anvise nogle veje, man kan gå. »Og så virker det bare pædagogisk godt, at eleverne selv kan være med til at rode i skoven og være med til at løse praktiske opgaver,« siger han.

»Mange af vores elever er dødtrætte af teoretisk undervisning. I haven, eller når vi besøger landmænd, får de lov til at bruge andre sanser. De får mulighed for at føle, lugte og smage. Det er guld værd,« siger han.«

Rane Baadsgaard Lange har en statskundskabsuddannelse og er i gang med at afslutte en efteruddannelse i »Sustainable co-creation« som professor Steen Hildebrandt fra Aarhus Universitet står for.

I det afsluttende aktionsforskningsprojket vil Rane Baadsgaard Lange forsøge at sprede Folkerådet til andre højskoler og lokalsamfund.

På det private plan har han netop fået en kæreste fra Heidelberg i Tyskland. Hun er hjerneforsker på Aarhus Universitet.

Og så har han udlejet et værelse til en journalistpraktikant, og netop fået besøg af sin søster, der skal i praktik på Højskolen.

»Det forbedrer mit personlige grønne regnskab, at der bor flere i huset,« smiler han.

Rane Baadsgaard Lange elsker sit job og har ingen planer om at prøve andet foreløbigt.

Fritiden bruges på tango, friluftsliv og sejlads.