Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Efterskole i hjemmesejr i hårdt Race ved Ringkøbing

Onsdag blev Adventure Race for efterskoler sat i gang i Hundeskoven ved Ringkøbing. Foto: Michael Ehrhorn

Efterskole i hjemmesejr i hårdt Race ved Ringkøbing

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Onsdagen bød på meget forskellige udfordringer i naturen, da Fjordvang Efterskole var vært for anden udgave af efterskolernes Adventure Race.

Ringkøbing: Regnen siler ned i udkanten af Hundeskoven onsdag eftermiddag. Alligevel er 68 efterskoleelever troppet op i selskab med deres cykler, og på slaget 14.30 bliver de kaldt hen til lærerne.

Med et kort i hånden skal de forberede sig på tre særdeles aktive timer. Fjordvang Efterskole er nemlig denne onsdag vært for Adventure Race, hvor eleverne skal igennem 25 kilometer fyldt med udfordringer:

- Der er poster på mountainbike og med GPS. Mange øvelser handler også om samarbejde, mens eleverne på et tidspunkt skal 20 meter op i et træ. Det er ikke en helt let opgave, når regnen står ned, siger Aslak Larsen, der er lærer og tovholder fra Fjordvang Efterskole.

De deltog i Adventure Race
I alt var 68 elever fordelt over fem efterskoler med i onsdagens Adventure Race. De fem efterskoler var:Fjordvang Efterskole

Bøvling Idrætsefterskole

Hardsyssel Efterskole

Lægården Idrætsefterskole

Staby Efterskole

 

Holdet i fokus

De 25 barske kilometer sættes i gang klokken 15.00. Der er start i Hundeskoven, og efter planen ankommer eleverne til Fjordvang Efterskole klokken 18.00. Der er endda straf til de, der kommer for sent, så posterne skal prioriteres.

Turen går blandt andet gennem Ringkøbing K, hvor der skal prøves kræfter med vand og Stand Up Paddle. Ser man på posterne, er der behov for lidt af hvert på de 17 hold med fire personer på hvert:

- Samarbejdet er helt afgørende. Hvis de ikke holder sammen derude, så fejler holdet. Udfordringerne er så forskellige, at der skal forskellige typer til at løse dem. Alle kan bidrage, mener Aslak Larsen.

Mega fedt

En af de elever, der har trodset regnen onsdag i Hundeskoven er Minna Motahari Olesen fra Fjordvang Efterskole.

Hun glæder sig over at være aktiv i konkurrencen, og konklusionen er klar efter målstregen:

- Det var rigtig skønt. Det var mega fedt derude, og det var også ret hårdt, siger Minna Motahari Olesen.

Hun er en del af et hold på fire, og Minna kunne mærke betydningen af, at holdet var sammen hele vejen igennem:

- Det var vigtigt, og vi havde stor kampgejst. Vi var rigtig gode til at bakke hinanden op, fortæller hun.

Hemmelige præmier

Minna Motahari Olesen og holdkammeraterne havde hjemmebanefordelen onsdag eftermiddag. De har haft generalprøver op til Adventure Race, og det hårde arbejde gav pote:

- Det var os fire, der endte med at vinde. Det var rigtig fedt, lyder det fra Minna.

Midtugens Adventure Race i Ringkøbing-området er det andet ud af i alt fire. Fem efterskoler er med, og det er det hold, der over fire ræs samler flest point sammen, der bliver kronet som samlede vindere:

- Der er præmier til de bedste, men det er lidt hemmeligt, hvad det bliver, siger Aslak Larsen fra Fjordvang Efterskole.

Fjordvang Efterskole er ikke nogen idrætsefterskole. Alligevel er eleverne særdeles aktive, og skolen vil fortsætte med at deltage i Adventure Race, som er en succes:

- Det vil vi helt sikkert så længe, der er opbakning til arrangementet. Vi har været i gang i fire til fem år, og vi håber, at endnu flere vil være med fremover, slutter han.