Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Ekspert: Jakob skifter til e-sportens Barcelona

E-sportsekspert Andreas Hjort Thomsen mener, at Jakob "Jugi" Hansen har potentialet til at blive en af verdens bedste CS-spillere. Privatfoto.

Ekspert: Jakob skifter til e-sportens Barcelona

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

E-sportsekspert Andreas Hjort Thomsen er ikke overrasket over, at Jakob "Jugi" Hansen skifter til amerikanske OpTic Gaming.

Ringkøbing: Tidligere på ugen kom det frem, at Jakob "Jugi" Hansen fra Ringkøbing ikke længere skal spille for det danske Counter Strike-hold Heroic. Fremover skal han i stedet spille for det amerikanske hold OpTic Gaming.

For Andreas Hjort Thomsen, der til daglig kommenterer de store CS-turneringer for DR, kom skiftet ikke som en stor overraskelse:

- Jugi har i en periode været væk fra holdet i Heroic og mange var begyndt at spekulere på, om han skulle væk fra holdet. Han var det største talent på Heroic og skiftet til OpTic Gaming giver derfor god mening i mine øjne, siger han.

En usleben diamant

Trods sine 21 år har Jakob "Jugi" Hansen allerede tiltrukket sig stor opmærksomhed rundt om i verden. Det skyldes især, at han er en frisk spiller med mod på det hele, ligesom han levere på et højt, stabilt niveau.

Andreas Hjort Thomsen holder derfor heller ikke igen med roserne til den unge Counter Strike-spiller:

- Han har et stort potentiale og er på mange måder en usleben diamant. Med de rigtige folk omkring sig kan han udvikle sig til at blive en af de bedste spillere i verden, forklarer eksperten.

Pausen væk fra Heroic-holdet kan dog betyde, at Jugi har brug for tid til at finde sit topniveau:

- Det er svært at sige, hvad pausen har betydet for ham. Der skal dog ikke været tvivl om, at han skal finde tilbage til sit niveau inden for de næste seks måneder, siger han.

E-sportens svar på Barcelona

Med skiftet til OpTic Gaming skifter Jakob "Jugi" Hansen samtidig til et af de bedste gaming hold i verden. Trods en beskeden placering som nummer 18 på verdensranglisten er det nemlig et hold med store ambitioner:

- Det svarer til at skifte til FC Barcelona. De har været i en genopbygningsfase, men har fået en dansk sportschef og nu har de også et helt hold udelukkende med danske spillere. Det betyder meget, fordi så kan de komme hurtigere i gang, siger han og tilføjer:

- De næste par måneder bliver hårdt arbejde, fordi OpTic Gaming vil se forbedringer. Derfor er det også vigtigt, at Jugi kommer hurtigt tilbage på sit topniveau, fordi der er mange gode spillere som kan komme i spil til holdet, hvis det ikke kører for holdet om et halvt år, siger Andreas Hjort Thomsen.

Ekspert: Jakob skifter til e-sportens Barcelona

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.