Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Forfatter valgt fra i kamp om engelsk pris

Dorthe Nors er netop vendt hjem fra en litteraturfestival i Manchester, og om kort tid venter en ny festival i Budapest. Arkivfoto: Astrid Dalum

Forfatter valgt fra i kamp om engelsk pris

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forfatter Dorthe Nors fra Vedersø er ude af kampen om nystiftet pris, der hylder oversat litteratur skrevet af kvinder.

Vedersø: Forfatter Dorthe Nors fra Vedersø slap gennem et nåleøje, da hun for en måned siden blev nomineret til den engelske Warwick Prize. Ud af 58 romaner, der var indstillet, blev hendes "Spejl, skulder, blink" udpeget til at være med i feltet i selskab med 15 andre romaner.

Onsdag blev finalefeltet skåret ned til seks romaner, og Dorthe Nors må desværre sande, at hun ikke længere er med i opløbet.

Warwick Prize hylder oversat litteratur skrevet af kvinder, og tilbage i kampen om æren og 1000 britiske pund er nu titler, der oprindeligt er skrevet på russisk, tysk, polsk og irsk. Prisen uddeles 15. november.

Midt i en mulig ærgrelse over ikke at være gået videre kan Dorthe Nors glæde sig over, at hendes "Spejl, skulder, blink"-roman nu er solgt til udgivelse i 17 lande. Senest er Kina plottet ind på forfatterens verdenskort.

Forude venter også en lancering i USA, hvor "Mirror, shoulder, signal" - som romanen hedder i engelsk oversættelse - er planlagt til at ramme markedet 5. juni næste år.