Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Frivilligprisen gik til Tværkulturelt Arbejde

Enok Sørensen (t.v), Karin Thyssen og Leif Thyssen modtog Frivilligprisen og Karsten Sørensen (t.h), formand for Social- og Sundhedsudvalget. Foto: Søren Nørgaard.

Frivilligprisen gik til Tværkulturelt Arbejde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

22 kandidater kæmpede om frivilligprisen, og vinderen blev udpeget i forsamlingshuset i Højmark.

Højmark: Onsdag aften blev der budt indenfor til årsmøde i Højmark Forsamlingshus.

Anledningen var, at Frivilligrådet i samarbejde med den kommunale frivilligkoordinator og social- og sundhedsudvalget ville hædre de frivillige i Ringkøbing-Skjern Kommune.

140 frivillige havde meldt deres ankomst, og klokken lidt over 18 tog Karsten Sørensen (S), der er formand for social- og sundhedsudvalget, ordet og bød velkommen, ligesom han gennemgik aftenens program.

Første punkt på dagsordenen var at uddele Frivilligprisen, men inden det kom så langt, begyndte årsmødet traditionen tro med sang nummer 217 fra Højskole Sangbogen.

Derefter blev de 22 kandidater til prisen råbt op, og efter en kort pause kunne Tværkulturelt Arbejde, som har stort fokus på integration, modtage frivilligprisen 2017.

Enok Sørensen, Karin Thyssen og Leif Thyssen modtog prisen på vegne af foreningen, og de var efterfølgende glade for prisen:

- Det er dejligt, at folk ser det, vi laver og sætter pris på det, siger Enok Sørensen og bliver suppleret af Karin Thyssen:

- Det giver også en stor anerkendelse efter 16 års arbejde. Det giver en ekstra motivation til at arbejde videre, ligesom vi forhåbentlig kan få endnu flere med, siger hun.

Valg til frivilligråd

Senere på aftenen skulle de fremmødte stemme om, hvilke personer der skulle være repræsenteret i frivilligrådet de næste fire år. 

Ti kandidater stillede op, men kun otte skulle vælges ind. Som det kendetegner sig ved et almindeligt valg, fik alle personer derfor en stemmeseddel. Her skrev de hver især navnet på den, som de ville have ind.

Uden den store dramatik blev otte nye medlemmer valgt ind i frivilligrådet. Resten af aftenen gik med oplæg, nyt fra administrationen og inspirationstale, inden det hele sluttede klokken 21.30.