Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Gastronomisk eventyr fortæller om fremtidens mad

Der kommer alternative retter på menuen, når "Det katastrofale måltid" i slutningen af april bliver præsenteret rundt om i det vestjyske. Arkivfoto

Gastronomisk eventyr fortæller om fremtidens mad

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Otte af verdens bedste og mest eksperimenterende kokke besøger 26. april Vestjyllands Højskole, hvor de skal skabe deres bud på fremtidens mad.

Ringkøbing: Hvad spiser vi om 50 år, hvis verden oversvømmes, eller jorden tørrer ud?

Det er et af de helt centrale spørgsmål, der skal søges svar på, når Vestjyllands Højskole i Ringkøbing 26. april får besøg af otte af verdens bedste og mest eksperimenterende kokke under temaet "Det katastrofale måltid".

Med sig i bagagen har de internationale madkunstnere fra lande som USA, Sydafrika, Spanien, Canada og Italien en række udsagn fra eksperter, der i starten af februar deltog i en workshop, hvor målet var at komme med de bedste og de værste scenarier for hvad, der venter vi mennesker ved spisebordet i fremtiden.

For den enkelte forbruger kan det være svært at forholde sig til de mere eller mindre dystre udsigter, og det ligger lige for at tænke, at det nok skal gå - trods stigende havstande, oversvømmelser og orkaner.  

Folkene bag "Det katastrofale måltid" ønsker at skabe et aftryk på fremtidens udfordringer, der gennem kokkenes kreativitet og fortolkninger kan være med til at skabe et nærværende billede af de udfordringer, vi står over for.

Fisk og tang på menuen

"Det katastrofale måltid" er skabt som led i de mange begivenheder, der ruller over den midtjyske region i forbindelse med, at Aarhus i år er europæisk kulturhovedstad.

Efter hovedarrangementet på Vestjyllands Højskole fortsætter madkaravanen ud på egnen, hvor interesserede for en beskeden pris kan smage på fremtidens menu, der byder på blandt andet rå fisk og tang.

Fredag 28. april bliver der serveret gode sager hos Jyske Råvarer på Havnevej i Struer, dagen efter breder duften sig hos Café Sommerfisk i Fjand, og søndag 30. april kommer turen til Restaurant Luna i Lemvig.

De velsmagende arrangementer i det vestjyske er skabt i tæt samarbejde med mad-entreprenør Jakob Vinkler fra restauranten Smag i Ebeltoft.