Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

In/Visible Citys flotte finale regnede helt væk

Burmeserne dansede i ders smukke og farvestrålende dragter en dans mellem stokke.
Foto: Mikkel Jezequel

In/Visible Citys flotte finale regnede helt væk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forrygende. Et flot program med optrædende fra hele verden satte punktum for kultureventen. Se web-tv fra Flash Mob.

En forrygende flot finale på In/visible City-projektet regnede væk lørdag middag på Torvet. Det var synd, at ikke flere fik den oplevelse.

Der var ellers mange i gaderne, da paraden med Skjern Garden i spidsen begyndte, men på grund af regnen blev den afkortet. På Torvet blev den internationale og farverrige skare af optrædende mødt af mange mennesker, men de fleste forsvandt i takt med, at regnen tog til. Til sidst var der kun en lille trofast skare, som holdt ud takket være Hotel Ringkøbings paraplyer.

De blev til gengæld belønnet med et brag af en parkour-forestilling. Ganske vist på estraden, hvortil stilladset, der blev brugt, blev flyttet, fordi det på grund af regnen ville være for risikabelt at gennemføre forestillingen ude på Torvet.

Byttehandlen foregik skiftevis med lokale og udenlandske optrin på estraden, og Katrine Weigelt fra Teatret OM med sikker hånd og gode introduktioner publikum gennem næste to timers fremragende underholdning.

Teatret OM lagde for med løvedans, og så gik det slag i slag med Lyngheden/Ringkøbingegnens Folkedansere, burmesiske dansere, sange af Tom Nagel Rasmussen og Jan Ferslev, Odin Teatret, Mixturkoret, bosniske dansere, et uddrag fra togforestillingen og til slut parkour.

WEB-TV: Flash Mob på Ringkøbing Station

Teatret Om havde sørget for, at der var mulighed for omklædning og tag over hovet i Priorgården, hvor der også var varm kaffe til de optrædende, og det benyttede mange sig af. Såvel de optrædende som publikum bevarede humøret, og der var stemning både indenfor og ude på Torvet, så mod slutningen af byttehandlen fik publikum ligefrem tak, fordi de holdt ud og blev på grund af regnen.

Og Alister O'Loughlin fra Prodigal Theatre bemærkede, mens parkour-folkene gjorde sig klar, at vi kan være heldige i Ringkøbing, at vi har Teatret OM. Han roste dem til skyerne for den måde, de havde organiseret In/Visible City - og at det blæste koldt og stod ned i stænger under finalen, havde de jo overhovedet ingen indflydelse på.