Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Internationalt felt af ryttere vil cykle rundt om fjorden

Allerede i november sidste år modtog arrangørerne de første tilmeldinger til 2018-udgaven af Fjorden Rundt, der bliver afviklet lørdag 2. juni. Arkivfoto: Morten Stricker

Internationalt felt af ryttere vil cykle rundt om fjorden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Arrangørerne bag Fjorden Rundt har en evig drøm om at få 2000 motionsryttere til start. Lige nu har omkring 600 deltagere meldt sig klar til dette års udgave, der bliver afviklet lørdag 2. juni.

Ringkøbing-Skjern: Sidste år tog 1637 motionister udfordringen op, da Fjorden Rundt-løbet blev afviklet.

Deltagerantallet til udgave nummer 29, der bliver skudt i gang lørdag 2. juni, lander sikkert på et tilsvarende niveau, men arrangørerne har til stadighed en drøm om at krydse den magiske grænse på 2000 motionister:

- Det er nu, det begynder at vælte ind med tilmeldinger, fastslår én af de stærke drivkræfter i arrangørgruppen, K.E. Kristensen fra Skjern.

Aktuelt optræder der omkring 600 navne på deltagerlisten, der har et vist internationalt præg med ryttere fra lande som Sverige, Norge, Tyskland, Polen, Spanien og Schweiz.

Også på hjemlig grund har det 105 kilometer lange Fjorden Rundt-løb ry for at tiltrække deltagere langvejs fra. Når han kigger listen igennem, spotter K.E. Kristensen ryttere fra eksempelvis Rungsted, Rudkøbing og Hårby på Fyn.

Vi kunne sagtens få mange flere med, hvis vi også havde en rute, der kun var 50 kilometer. Men det har vi ikke ønsket
K.E. Kristensen, arrangør af Fjorden Rundt

"Vi har en god rute"

Statistisk set viser det sig da også, at blot hver femte deltager i Fjorden Rundt har bopæl i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Som en mulig forklaring på medvind til det traditionsrige arrangement peger K.E. Kristensen på, at "vi har en god rute," der går gennem Skjern, Lønborg, Bork Havn, Nymindegab, Hvide Sande, Søndervig, Ringkøbing, Velling og Stauning:

- Vi kunne sagtens få mange flere med, hvis vi også havde en rute, der kun var 50 kilometer. Men det har vi ikke ønsket - af hensyn til sikkerheden for deltagerne, siger K.E. Kristensen, der forventer mange tilmeldinger i den forestående pinseweekend.

Hvis man tilmelder sig senest 22. maj, er man med i lodtrækningen om et gavekort på 5000 kroner til Club La Santa.

Den foreløbige deltagerrekord i Fjorden Rundt blev sat i 2014, hvor 1920 motionister satte sig i sadlen.

Internationalt felt af ryttere vil cykle rundt om fjorden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.