Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Kallesoe køber del af schweizisk virksomhed

Bruno Kallesøe (tv) og Juraj Tomljenovic, direktør for Plustherm, besegler salgsaftalen med et håndtryk. Foto Kallesoe Machinery.

Kallesoe køber del af schweizisk virksomhed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lem-virksomheden overtager Plustherm Point Gmbhs trædivision pr. 20. maj 2017.

LEM: Kallesoe Machinery A/S opkøber nu det schweiziske firma Plustherm Point Gmbhs trædivision. Overtagelsen sker på 20. maj.

Plustherm Point GmbH er hjemmehørende i Wettingen i det nordlige Schweiz, og har industrielt induktionsudstyr samt højfrekvensgeneratorer som kerne-kompetencer.

- Vi har igennem flere år haft løbende dialog med Plustherm point GmbH, da de har nogle interessante produkter og kompetencer, der kunne styrkes indenfor især træindustrien. Det mener vi at kunne løfte i en kombination af vores produkter, siger Bruno Kallesøe, administrerende direktør i Kallesoe Machinery A/S.

Markedet for industrielt højfrekvensudstyr, der bruges i forbindelse med automationsanlæg inden for især limtræsindustrien, er i global vækst, hvorfor der på globalt plan er et voksende behov for kompetencer og rådgivning, fastslår direktøren. 

- Med overtagelsen af Plustherm Point GmbHs trædivision styrker vi generelt vores platform og kompetencer betydeligt samtidig med at kunderne i træindustrien får adgang til et videnscenter, forsætter han.

Glade schweizere

Juraj Tomljenovic, administrerende direktør i Plustherm Point GmbH, er godt tilfreds med, at det er Kallesoe, der overtager trædivisionen.

- Vi er glade for løsningen med Kallesoe Machinery A/S, da de ønsker at udvikle teknologien samt varetage vore eksisterende kunder med professionelle løsninger, siger han.

- Som en del af aftalen varetager vi stadig service og vedligehold på udstyr leveret fra Plustherm Point Gmbh gennem årerne. Vi er helt trygge med løsningen som udvikler industrien samt kunderne.

Produktion af udstyr samt rådgivning til træindustrien fra Plustherm Point GmbH ophører pr. 20. maj 2017. Den fremtidige produktionen af det højteknologiske udstyr, generatorer samt rådgivning vil herefter blive varetaget af specialisterne fra Kallesoe Machinery A/S.

Plustherm Point Gmbh forsætter forretningen uændret med produktserier til andre industrier.