Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Kirkesang og kor ved hejsning af ny kirkeklokke i Højmark

Det var noget af et tilløbsstykke, da den nye kirkeklokke landede i Højmark. Foto: Chresten Bergh

Kirkesang og kor ved hejsning af ny kirkeklokke i Højmark

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Unge og gamle var mødt frem, da Højmark Kirke onsdag formiddag fik ny kirkeklokke.

Højmark: I lange bukser, tykke jakker og med huerne godt ned over ørene havde unge som gamle onsdag formiddag trodset det dårlige efterårsvejr, og bevægede sig mod Højmark Kirke, hvor en historisk begivenhed fandt sted klokken 11.00.

Her skulle kirkens nuværende klokke nemlig udskiftes med en ny, men allerede klokken 9.30 stod dagpleje og børnehavebørn klar, mens kranfirmaet og klokkefirmaet Thubalka fra Vejle gjorde klar til hejsning af byens nye kirkeklokke. Projektet med kirkeklokken har været længe under vejs, men onsdag blev det udført:

- Vi har arbejdet med projektet i 3-4 år, fordi det er blevet besluttet, at kirkerne skal have automatisering, når klokkerne ringer. Vores klokke er for gammel til det, så vi har haft en midlertidig tilladelse, siger Anders Rosholm, der er kirkeværge og tovholder for projektet.

Den nye kirkeklokke er blevet støbt i Holland, men det har ikke været billigt. Derfor er der søgt midler til den nye klokke hos forskellige fonde:

- Sognet har ikke kunne samle penge sammen til en ny kirkeklokke alene, og derfor har vi søgt hos A.P. Møller Mærsk Fonden, som har doneret 240.000 kroner, mens Augustinusfonden har doneret 200.000 kroner. Provstiet har samlet de resterende 400.000 kroner sammen, siger han.

Kirkesang og kor

Med en time til hejsning af den nye klokke begyndte solen at bryde igennem de mørke skyer, men glæden varede kort. Mørke skyer trak igen ind over Højmark.

Kort før klokken 11 kom skoleeleverne også ud til kirken og få minutter senere skete det, som alle de fremmødte havde ventet på. Den nye klokke blev slået til og skolens elever og kor sang kirkesange. Efterfølgende blev den nye klokke hejst op i kirketårnet.

Klokken 11.20 var indsættelsen af den nye kirkeklokke forbi, og Anders Rosholm var efterfølgende tilfreds med formiddagsarrangementet:

- Det gik rigtig fint. Vi vidste godt, at det ikke var alle, som kunne møde op på grund af arbejde, men det var dejligt, at der alligevel mødte nogle stykker op, siger han.

I forbindelse med 1. søndag i advent holder Højmark Kirke en officiel indvielsesceremoni.