Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Knallerten var ulovlig

En 44-årig ringkøbingenser kørte lige lovligt stærkt på sin knallert. Foto: Niels Ahlmann Olesen

Knallerten var ulovlig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

RINGKØBING: En lille knallert må maksimalt kunne køre med 30 kilometer i timen. Men da en 44-årig mand fra Ringkøbing blev opdaget af politiet på sin lille knallert i september sidste år, var hastigheden betragteligt højere. Manden blev standset på Ringkøbingvej og det viste sig, at der var blevet foretaget nogle ganske konstruktive ændringer på knallerten, så den kunne køre stærkere end tilladt.

Den 44-årige fører viste sig i øvrigt at være frakendt retten til at køre på en lille knallert, ligesom han ikke havde en lovpligtig ansvarsforsikring.

Han blev derfor ved retten i Herning for nyligt dømt til at betale en bøde på 2500 kroner. Desuden fik han forlænget sin frakendelse til at køre på en lille knallert med endnu et halvt år, så det først er fra begyndelsen af 2019, at han kan generhverve sig et nyt kørekort.

Razzia efter flere henvendelser: Politi kigger på knallerter