Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Købere overvejer finansiering af café i første klitrække

Ifølge indehaveren af ejendommen på den attraktive adresse Badevej 45 i Søndervig bliver huset med tilhørende terrassearealer bygget helt færdig her i løbet af efteråret. Foto: Henrik H. Breum

Købere overvejer finansiering af café i første klitrække

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flere købere har vist interesse for iscafé med suveræn beliggenhed i Søndervig. Men der er lige det dér med prisen: 2,75 millioner kroner.

Søndervig: Der skal sælges en hel del caffe latte og softice med krymmel for at få økonomien til at hænge sammen i en iscafé til 2,75 millioner kroner.

Og det er netop prisen, hvis man vil sikre sig fod under egen disk i det hus, der ligger i absolut forreste klitrække på adressen Badevej 45 i Søndervig.

- Der er flere, der har været interesseret i den, men der er ikke kommet noget konkret salg ud af det endnu.

Sådan siger Poul Lundorff, ejendomsmægler hos EDC Erhverv i Herning, der varetager et muligt salg for forretningsmanden Claus Kalhøj.

- Der er flere, der overvejer situationen og hvordan, de kan gribe tingene an - og hvad der er af anvendelsesmuligheder, tilføjer Poul Lundorff.

Den eksisterende iskiosk opført i træ på den attraktive adresse er på 31 kvadratmeter, og dertil kommer en ny tilbygning i glas og beton på godt 18 kvadratmeter.

Ligeledes fremgår det af salgsmaterialet, at der foran caféen på den 380 kvadratmeter store grund bliver etableret trappetrin i træ med mulighed for at sidde ned, og at der ind mod Søndervig bliver en flisebelagt terrasse.

Alt i alt må der bygges 110 kvadratmeter inklusiv lagerfaciliteter og overdækning.

Café i første klitrække koster 2,7 millioner kroner
Der er flere af de mulige købere, der kan se ejendommen som en investering
Poul Lundorff, ejendomsmægler

Folk selv ude at kigge

Ifølge Poul Lundorff er finansieringen - som det ofte ses ved den slags erhvervsejendomme - også et smertensbarn i denne sag. Mægleren er dog fuld af fortrøstning:

- Der er flere af de mulige købere, der kan se ejendommen som en investering, siger Poul Lundorff, der ikke har haft egentlige fremvisninger på projektet:

- Nej, folk er selv taget der ud. Alle kan se, hvad det er, tilføjer mægleren om Badevej 45 i Søndervig.

Da avisen talte med ejeren, Claus Kalhøj, i slutningen af juli, gjorde han det klart, at "det er ikke så præsentabelt lige nu":

- Men det bliver bygget færdig i løbet af august, september og oktober. Vi håber, at vi kan få skabt nogle rammer, der kan gøre det rentabelt at drive café på stedet, lød det dengang fra den midtjyske forretningsmand.

I dag siger ejendomsmægler Poul Lundorff:

- Det bliver færdiggjort i løbet af efteråret, så det kommer til at se mere imødekommende ud.