Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Lions Julelotteri klar til salg

Peter Eeg, Lions Club Ringkøbing, præsenterer 2017 udgaven af den kendte lodseddel, der sælges fra den kommende weekend. Pressefoto

Lions Julelotteri klar til salg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Salget af lodsedler begynder i den kommende weekend

Ringkøbing-Skjern: Julen er en lang række af traditioner, og Lions Julelotteri er en af dem, og den iøjnefaldende orange lodseddel har efterhånden mange år på bagen.

Lions Julelotteri afvikles, traditionen tro, som et samarbejde mellem de fire Lions klubber i Videbæk, Ulfborg-Vemb, Skjern-Tarm, Ringkøbing samt Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

Peter Eeg fra Lions Ringkøbing fortæller, at salget begynder med, at skoleeleverne sendes afsted med en masse lodsedler. Det er derfor Lions håb, at man vil tage godt imod, når skoleeleverne ringer på døren for at sælge Lions Julelotteri. Husk derfor at have lidt kontanter liggende, selv om det ikke er moderne her i 2017. Traditionen tro kan man også købe lodsedlerne i mange af områdets butikker.

Som altid offentligøres trækningerne i Dagbladet Ringkøbing-Skjern og på avisens hjemmeside i perioden 1.-18. december. Får man ikke tjekket lodsedlerne dagligt, kan man fra den 20. december se en samlet trækningsliste på www.dagbladetringskjern.dk og se, om man har vundet. Det kan for eksempel være et af de gode rejsegavekort, der er på højkant.

- Vi er utrolig taknemmelige for den store opbakning, som vi får fra det lokale erhvervsliv. Uden denne opbakning eksisterede julelotteriet ikke, og uden julelotteriet ville Lions klubberne ikke være i stand til år efter år, at uddele et, efter områdets og klubbernes størrelse, pænt stort beløb til humanitært arbejde, påpeger Peter Eeg fra Lions Ringkøbing.