Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Minister vil hjælpe Ringkøbing-Skjern Museum

Nu går beksæftigelsesministeren ind i kampen om at redde 30 museers gæld fra 1990'erne. De lånte penge, som blev opfattet som en donation, har blandt andet været med til at hjælpe vikingerne i Bork Havn. Arkivfoto

Minister vil hjælpe Ringkøbing-Skjern Museum

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

30 museer landet over står i dyb gæld til Arbejdsmarkedets Feriefond. Ringkøbing-Skjern Museum skylder 17 millioner, og beskæftigelsesministeren er nu gået ind i sagen. Han forventer en løsning inden sommerferien.

Ringkøbing-Skjern: 30 museer fordelt over hele landet skylder 900 millioner kroner i lån til Arbejdsmarkedets Feriefond. De penge skal falde i løbet af to år, hvilket kom som en stor overraskelse for museerne. De opfattede nemlig pengene som en donation.

Det samme skete i Ringkøbing-Skjern Museum, som nu skylder 17 millioner, hvoraf de 13 skal tilbagebetales indenfor to år. Nu er beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) gået ind i sagen. Han har sat gang i en undersøgelse med bistand fra kammeradvokaten, som skal finde frem til en løsning. Troels Lund Poulsen lover, at der kommer en afklaring inden sommerferien.

Den melding er direktør i Ringkøbing-Skjern Museum, Kim Clausen, tilfreds med. Usikkerheden har nemlig lagt en dæmper på stemningen i driften af museet.

- Det er vi rigtig glade for. Vi har fulgt sagen tæt, og vi håber selvfølgelig på en fornuftig løsning. Jeg er meget spændt på, hvordan det udvikler sig, for det har betydet meget mentalt. Vi var slet ikke forberedt på, at lånene skulle tilbagebetales, siger han.

Museumsgælden
Arbejdsmarkedets Feriefond er en selvejende institution tilknyttet beskæftigelsesministeriet. Dens midler kommer fra uhævede feriepenge samt afkast og renter af denne kapital. I 2014 inddrog et flertal i Folketinget en stor del af Arbejdsmarkedets Feriefonds midler.I 1990'erne begyndte fonden at lave lån til museer. Lånene var rente- og afdragsfrie og løb over 25 år. Ifølge Berlingske var det museernes opfattelse, at lånene kunne forlænges, og at de fungerede mere som en slags donation, da de kunne forlænges flere gange. Lånene skulle bruges til udbygning og udvikling af museumsbygninger, og pengene skulle blive i bygninger, så længe de blev brugt til museumsvirksomhed.

Nu vil Arbejdsmarkedets Feriefond have lån for omkring 900 millioner kroner tilbagebetalt. Hos Ringkøbing-Skjern Museum drejer det sig om tre lån på næsten 17 millioner kroner Det første blev optaget i 1994 på omkring 13 millioner kroner og skal tilbagebetales indenfor to år.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) lover nu en løsning inden sommerferien, da tilbagebetaling af lånene vil betyde museumslukning flere steder i landet.

Kan ikke tilbagebetale

Hvis Ringkøbing-Skjern Museum skal tilbagebetale de mange millioner, betyder det lukninger og fyringer. Kim Clausen oplyser, at det slet ikke ville være muligt i den nuværende organisation.

- Vi vil ikke kunne betale pengene tilbage. Vi er en nonprofit organisation, og da vi tog lånene, blev vi forsikret om, at de kunne forlænges igen efter 25 år. Ellers havde vi aldrig taget det, siger Kim Clausen.

Kim Clausen fik senest bekræftet i 2013, at lånene kunne forlænges. Lånene blev optaget i 90'erne, og pengene har blandt andet lagt bunden for Bork Vikingehavn, som i dag er en meget succesfuld turistorganisation.

- Jeg ved, at de berørte museer og institutioner har brug for, at der findes en løsning snarest muligt. Så snart undersøgelsen er færdig, vil jeg derfor indkalde aftalepartierne, og det er min ambition, at vi er klar med en løsning inden sommerferien, siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen i en pressemeddelelse.