Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Motionister fik selskab af topryttere på lang tur til kysten

Camilla Møllebro Pedersen (t.v.) fik luftet sin dannebrog-trikot, da hun søndag var på træningstur med en flok mandlige motionster fra Mejrup Cykel Club - og sin tidligere holdkammerat, Pernille Mathiesen, der sidste år vandt to guldmedaljer ved EM i landevejscykling. Foto: Henrik Breum

Motionister fik selskab af topryttere på lang tur til kysten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der var en DM- og en dobbelt EM-vinder med i feltet, da en flok motionister fra Holstebro i går satte kurs mod Søndervig. De to topryttere nød især det sociale samvær.

Søndervig: 145 kilometer i sadlen med en gennemsnitsfart på den gode side af 32 km/t er godkendt for en motionist her først på cykelsæsonen, mens det som sådan ikke er værd at skrive hjem om for en professionel.

Men så alligevel. For der er noget helt særligt over at rulle med i et felt af folk, der også er dér for hyggens skyld:

- Der er altid højt humør og kagelyst. For mig giver sådan en cykeltur med motionisterne en masse socialt samvær, som er rigtig vigtig for mig i en sport, hvor den daglige træning ofte foregår alene på landevejene.

Sådan siger Camilla Møllebro Pedersen, der sidste år vandt DM i landevejscykling - og i går var hun så med på en træningstur til Søndervig sammen med omkring 15 mandlige medlemmer fra Mejrup Cykel Club ved Holstebro.

I feltet sad også Pernille Mathiesen, der i 2017 vandt guld i såvel enkeltstart som linjeløb for U23-ryttere ved EM i landevejscykling i Herning.

De to kvinder har begge en fortid på cykelholdet Team BMS Birn, der udsprang af netop Mejrup Cykel Club.

Det giver bare noget helt andet end at køre selv, og så er der altid glade mennesker og godt humør. Det er rigtig hyggeligt, og man får bestemt også noget ud af træningen
Pernille Mathiesen, professionel cykelrytter, Team Sunweb

Til Holland og Kina

I dag er Camilla Møllebro Pedersen på kontrakt hos det norske Team Hitec Products Birk Sport, mens Pernille Mathiesen kører for tyske Team Sunweb:

- I løbet af sæsonen er jeg så sjældent hjemme, så når muligheden byder sig, og det passer med træningen, så vil jeg rigtig gerne med ud med motionisterne. Det giver bare noget helt andet end at køre selv, og så er der altid glade mennesker og godt humør. Det er rigtig hyggeligt, og man får bestemt også noget ud af træningen, siger det 20-årige stortalent.

På fredag er Pernille Mathiesen klar til start i Holland, hvor hun stiller op i enkeltstart i løbet Omloop Van Borsele, mens Camilla Møllebro Pedersen et par dage senere sætter kurs mod Kina. Her gør hun - efter en længere skadespause - comeback i World Tour-løbet Chongming Island, der byder på tre etaper:

- Når man kører med motionisterne, kan man også få indblik i meget af det sidste nye på udstyrsmarkedet, da mange af gutterne i klubben har toppen af poppen, når det gælder cykler og hjul, tilføjer Camilla Møllebro Pedersen om udbyttet af at være på søndagstur med Mejrup Cykel Club.

Mens de mandlige motionister tog for sig af søde kager under et kaffestop hos Ejvinds Bageri i Søndervig, lod de to kvinder sig spise af med et par grovboller.

Motionister fik selskab af topryttere på lang tur til kysten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.