Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Ny virksomhed skal servicere skibe

Michael Vejlgaard, A/S Scan (til venstre) og Anders Madsen, HSSB er direktører i Hvide Sande Supply, som er etableret af de to virksomheder sammen med Hvide Sande Skibssmedie A/S. Kristen Krogh (til højre) fra sidstnævnte er bestyrelsesformand. Privatfoto.

Ny virksomhed skal servicere skibe

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tre havnerelaterede virksomheder i Hvide Sande er gået sammen om at etablere Hvide Sande Supply Aps, en agentvirksomhed, der skal servicere de inden- og udenlandske skibe, som i kraft af »Søvejen mod vest« fremover vil anløbe Hvide Sande Havn.
Dermed er den første virksomhed skabt på grundlag af »Søvejen mod vest« en realitet, - endnu inden søvejen er det.

De tre virksomheder er Hvide Sande Skibs- & Baadebyggeri (HSSB), A/S Scan og Hvide Sande Skibssmedie.

»Vi tre virksomheder har støttet søvejen økonomisk fra starten. Vi har gået med de her planer i tre år, men regnede først med at etablere virksomheden, når havneudvidelsen var færdig næste år. Men behovet viste sig at være der allerede nu i form af de skibe, der anløber havnen med materiale til molebyggeriet,« fortæller direktør Michael Vejlgaard, A/S Scan.

Vigtigt med ét sted

»Vi ved fra andre havne, at det er vigtigt, at skibe, der anløber havnen, har ét sted, hvor de kan henvende sig, når de skal have hjælp til losning og lastning, klarering og fortoldning. Men også til at finde en smed, en elektriker, overnatning til besætningen og at proviantere. Det er sådanne ting, Hvide Sande Supply skal tage sig af,« forklarer Michael Vejlgaard.

Hvide Sande Supply Aps har foreløbig base hos A/S Scan.

»Foreløbig varetages opgaverne af Anders Madsen, HSSB og mig. Men i løbet af nogle måneder vil vi ansætte en forretningsleder,« siger Michael Vejlgaard.

Har haft debut

Den nye virksomhed har fået en flyvende start med at servicere de skibe, der nu anløber havnen med materialer til molebyggeriet, fortrinsvis fra Norge.

»Der kommer et skib cirka hver tredie dag, og hver eneste gang skal der stå én fra Hvide Sande Supply på kajen for at modtage det,« forklarer Michael Vejlgaard, der selv har været i aktion flere gange for Hvide Sande Supply.