Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Nyt solvarmeanlæg er foran tidsplanen

Der bliver arbejdet på højtryk på Stauningvej i Lem. Foto: Kent Viborg.

Nyt solvarmeanlæg er foran tidsplanen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Godt vejr og hurtigt kommunalt arbejde har betydet, at solvarmeanlæg kan stå færdigt halvanden måned før tid.

Lem: Siden nytår har der været heftig aktivitet på Stauningvej i Lem. Årsagen er, at et større solvarmeanlæg er i gang med at blive installeret. I alt skal 8140 kvadratmeter stå klar til sommer, og byggeriet er kommet godt fra land:

- Vi er kommet rigtig godt fra start. Vi er faktisk foran tidsplanen, så det passer os jo ganske fint, siger driftsleder på Lem Varmeværk, Michael Ringkøbing.

Bygningsprojektet begyndte til tiden, men grundet Ringkøbing-Skjern Kommunes hurtige arbejde med at få byggetilladelser i orden er installationen kommet længere end forventet på nuværende tidspunkt.

Og Michael Ringkøbing er ikke sen til at rose Ringkøbing-Skjern Kommune for deres arbejde:

- Vi er jo halvanden måned foran den oprindelige plan. Det kan vi kun takke kommunen for, fordi de har arbejdet hurtigt, siger han.

Færdig til juni

Kommunens arbejde har betydet, at de første delprojekter i det nye solvarmeanlæg snart er færdigt:

- Jeg hører, at de næsten er færdige med teknikbygningen. Forhåbentlig kan de også begynde at sætte de første solpaneler op i slutningen af denne uge. Ellers bliver det senest i uge 8, siger han.

Den gode start har skabt optimisme hos Michael Ringkøbing:

- Hvis alt går efter den nuværende plan, står solvarmeanlægget færdigt og klar til brug i slutningen af maj. Vejret kan selvfølgelig få betydning og flytte datoen, men det håber vi ikke, siger Michael Ringkøbing.

Nyt solvarmeanlæg er foran tidsplanen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.