Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Ringkøbing og Rindum fejrer reformationen

Kom i kirke på søndag og oplev, hvordan en gudstjeneste foregik i år 1600. Privatfoto.

Ringkøbing og Rindum fejrer reformationen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Søndag den 17. september kan man opleve en gudstjeneste, som den var omkring år 1600.

RINGKØBING/RINDUM: Hvordan fungerede en gudstjeneste omkring år 1600?

Det kan du få svar på søndag den 17. september, når Ringkøbing og Rindum Kirker fejrer 500-året for reformationen, da Martin Luther slog sine berømte 95 tester på døren ind til slotskirken i Wittenberg.

Klokken 10.30 er der gudstjeneste i Ringkøbing Kirke ved Jørgen Moeslund, og her vil gudstjenesten være som i rigtig gamle dage; salmevalget sker således efter den gamle Thomissøns salmebog, og tonesproget vil være som dengang.

Vokal Vest deltager, så kan man ikke de gamle salmer, skal koret nok sørge for, at de bliver sunget alligevel!

Klokken 16.00 samme dag fortsætter festen i Rindum Kirke, hvor man kan tage hele familien med til en rundvisning ved teolog Nina Frandsen, hvor man kan høre nærmere om reformationen; kirkens altertavle er fra 1590 og således helt i tråd med reformationens tanker - ikke billeder, men oplysende tekster på dansk.

Det forlyder også , at gæster fra reformationen vil deltage i rundvisningen.