Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Se billederne: Minister besøgte Ringkøbing-elever

Justitsminister Søren Pape Poulsen gæstede mandag Ringkøbing og Rofi-Centret. Foto: Johan Gadegaard

Se billederne: Minister besøgte Ringkøbing-elever

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) var mandag i Ringkøbing for at møde de unge og støtte lokal spidskandidat.

Ringkøbing: Eleverne fra Ringkøbing Handelsskole ankom mandag til Rofi-Centret i store stimer. Her ventede et politisk arrangement, og der var fint besøg helt fra Christiansborg.

På et podie blev Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) budt velkommen til en dag i det vestjyske.

Ministeren lagde ud med en status på rigets tilstand, inden han svarede på spørgsmål fra eleverne:

- Det er altid fedt at have med skoler at gøre og møde de unge. Jeg prøver på at komme godt rundt, og det her er et vigtigt område, siger Søren Pape Poulsen.

Landspolitikken kan ofte påvirke lokalt, selvom lokalpolitikken er anderledes. Det håber jeg, at vi kan være med til, og at folk tænker, at det ikke kan skade med repræsentanter fra andre partier også.
Søren Pape Poulsen, Partileder for De Konservative og Justitsminister.

Støtte til spidskandidat

Det var dog ikke kun til ære for eleverne, at Søren Pape besøgte Ringkøbing. Ved siden af dagens hovedperson sad Pia Olivia Christensen, der er De Konservatives spidskandidat til byrådet.

Et parti der har svære kår i byrådet, hvor man næsten i to perioder har glimret ved sit fravær. Derfor betød mandagens besøg også noget:

- Det betyder rigtig meget, at Søren er her. Vi lever og ånder begge for partiet, siger Pia Olivia Christensen.

Hun håber, at Konservative trods den dårlige stime kan vende tilbage til byrådet:

- Jeg tror, at vi vokser stille og roligt, og vi er meget aktive. Vi brænder for de ting, vi arbejder med, fortæller spidskandidaten.

Fremgang kan gavne

De Konservative har haft nogle dystre år. Siden seneste Folketingsvalg er Søren Pape og kollegerne dog gået frem, og ministeren håber, at det kan påvirke lokalt i Ringkøbing:

- Det håber jeg meget. Landspolitikken kan ofte påvirke lokalt, selvom lokalpolitikken er anderledes. Det håber jeg, at vi kan være med til, og at folk tænker, at det ikke kan skade med repræsentanter fra andre partier også, udtaler Søren Pape Poulsen.

Justitsministeren har selv haft lokalpolitikken tæt på som borgmester i Viborg. Han nyder at støtte partifællerne, og han nyder at møde de unge i Rofi-Centret:

- De var super gode, og det var en fornøjelse at være her. De havde forberedt sig, og de ville gerne debattere, siger Søren Pape Poulsen.

Efter Ringkøbing blev minister-kursen sat mod Lemvig og Hjørring.