Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Sommerlæselyst for skoleelever

Bibliotekerne i Ringkøbing-Skjern står bag læsekampagne og -konkurrence for børn i sommerferien. Presseillustration

Sommerlæselyst for skoleelever

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bibliotekerne i Ringkøbing-Skjern står bag læsekampagne og -konkurrence for børn i sommerferien. Konkurrencen løber fra 16. juni til 26. august.

RINGKØBING: Alle børn, der inden sommerferien går i 1.-5. klasse i Ringkøbing-Skjern Kommune, er inviteret til at deltage i konkurrencen Sommerlæselyst ved at læse en masse bøger i sommerferien.

Lystlæsning hen over sommeren sikrer børnene gode læseoplevelser og hjælper med til, at deres læseniveau ikke falder i sommerens løb.

Bibliotekspersonalet er klar til at inspirere og hjælpe ved valget af de helt rigtige bøger.

Læs tre bøger og tildel dem smileyer - alle typer af bøger tæller med. For at deltage i lodtrækningen om at kunne invitere en ven og en forælder med til en festlig eftermiddag på Videbæk Bibliotek skal deltagerne udfylde en stemmeseddel, som kan fås på folkebibliotekerne i Ringkøbing, Skjern, Tarm, Videbæk og Hvide Sande.

Den kan også udskrives fra bibliotekets hjemmeside www.riskbib.dk

For hver gang, man afleverer en korrekt udfyldt stemmeseddel, får man lov til at vælge en bog fra en af de skattekister, der står på folkebibliotekerne i hele perioden.

Hver af de 25 vindere må invitere en ven og en forælder med til blandt andet spisning og fantastisk teater på Videbæk Bibliotek fredag 15. september. Vinderne får desuden en boggave.

Deltagerne skal huske at aflevere stemmesedlerne på et af bibliotekerne i Hvide Sande, Ringkøbing, Videbæk, Skjern eller Tarm senest lørdag 26. august. Alle vinderne får direkte besked.

Man skal også huske, at man på www.biblo.dk kan deltage i konkurrencen Sommerbogen. Her kan man anmelde de bøger, man har læst og fortælle andre børn om sin mening om bøgerne. Sommerbogen kører også 16. juni til 26. august.

/EXP