Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Svømmehalsformand: Vi overvejer gå videre med sagen

Formand Henrik Schwartz fra Den Selvejende Institution Ringkøbing Svømmehal - der overvejer at gå videre med sagen og forhindre Rofis overtagelse af driften den 1. januar '18. Foto: Lars Kryger

Svømmehalsformand: Vi overvejer gå videre med sagen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Udbuddet skal foregå på regulær vis, siger formand Henrik Schwartz fra svømmehalsbestyrelsen, der har sagen til vurdering hos advokatfirma.

Ringkøbing: Selv om Klagenævnet for Udbud kun giver bestyrelsen i Ringkøbing Svømmehal ret i et enkelt klagepunkt og ikke mener, at udbuddet skal gå om, overvejer bestyrelsen at gå videre med sagen.

Det siger Henrik Schwartz, der er formand for bestyrelsen i Den Selvejende Institution Ringkøbing Svømmehal (DSI).

- Vi har været i dialog med et københavnsk advokatfirma, som mener, at vi har en god sag. Vi vil have hele udbuddet til at gå om. Det skal foregå på regulær vis. Vi synes også, at vi skylder brugerne og de ansatte, at vi følger sagen til dørs, siger Henrik Schwartz.

Han mener, at det hele tiden "lå i kortene", at kultur- og fritidsudvalget ønskede at afsætte svømmehalsbestyrelsen og i stedet lade ROFI komme til.

- Det meldte Kristian Ahle (udvalgsformand, red.) jo allerede ud i avisen. Desuden bærer hele sagsbehandlingen siden hen præg af, at ROFI skulle vinde udbuddet. Man undlader at sende os de mails, som kører mellem ROFI og kommunen. Det er kun, fordi jeg beder om aktindsigt, at jeg får dem udleveret, siger Henrik Scwartz.

Han mener, at ordlyden i mailene beviser, at der er foregået forhandlinger mellem kommunen og ROFI før og under udbudsrunden.

- Det undrer mig, at der ikke eksisterer referater fra de møder, der har været mellem kommunen og ROFI. Når tingene er i udbud, skal man jo også informere modparten om, hvad man taler om.

Henrik Schwartz hæfter sig særligt ved to punkter i den mailkorrespondance med ROFI, som kommunen ikke i første omgang udleverede. Nemlig spørgsmålet om løsøre og to medarbejdere.

ROFI skriver:

"Hermed fremsendes et par spørgsmål mere, som nok skal behandles lidt mere "lukkede".

"Vedrørende det løsøre, som DSI har sat ind - vil kommunen så sikre at anlægsaktiver, der bruges i driften, overdrages vederlagsfrit til den ny driftsherre?"

Svaret fra kommunen er "JA".

Hertil siger Schwartz:

- Kommunen går ind og tilgodeser modparten ved at sige, at de kvit og frit og uden kompensation kan overtage de ting, som DSI har anskaffet til svømmehalen. Man forærer inventar for over en halv million kroner uden at spørge os om noget. Det, synes jeg, er konkurrenceforvridende.

Schwartz vil forlange en løsning på inventaret, som blandt andet består af banetove og billetmaskiner.

- Vi skylder brugerne, som har lagt et stort arbejde i at drive svømmehallen og hjulpet med at skaffe sponsorater, at man ikke bare forærer tingene væk, siger han.

Ahle om svømmehalbestyrelse: Kæp i hjulet tjener ingen til glæde

Medarbejdere i konflikt

Dernæst er der spørgsmålet om to medarbejdere i Ringkøbing Svømmehal, som over for kommunen har påpeget, at det var underdimensioneringen af filteranlægget, der var skyld i store energiudgifter. Kommunen har erkendt, at medarbejderne har ret og vil nu udvidde anlæggets kapacitet.

ROFI skriver til kommunen i mail: "Vi har tidligere drøftet problematikken omkring overtagelse af personale, som selv har deltaget aktivt i konflikten med kommunen og løsningsforslag på dette. Vi mangler en endelig udmelding fra kommunen på, hvordan vi griber det an?"

Her svarer kommunen:

"Der vil meldingen være, at I overtager personalet jf. den lov, der findes omkring virksomhedsoverdragelse af medarbejdere. Vi kan ikke som kommune gå ind i en drøftelse af løsningsforslag."

ROFIs spørgsmål gør Schwartz bekymret på vegne af de to medarbejdere: 

- Som jeg tolker ROFIs spørgsmål, tror jeg ikke, de to medarbejdere har en fremtid hos ROFI. ROFI spørger jo kommunen, om de kan undgå at få de to medarbejdere med over, når de overtager driften af svømmehallen. Det kan de så ikke umiddelbart, men jeg synes, det er ret foruroligende. 

Dagbladet har forsøgt at få en kommentar fra ROFIs formand Ragna Knudsen - men det er ikke lykkedes inden deadline.