Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Tre nye kunstnere på programmet til Rock i Ringkøbing

Scarlet Pleasure kommer for første gang til Ringkøbing næste sommer. Foto: Sarah Christine Nørgaard/Scanpix 2017.

Tre nye kunstnere på programmet til Rock i Ringkøbing

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rock i Ringkøbing har netop offentliggjort, hvilke kunstnere der skal spille til næste sommers koncert.

Ringkøbing: Arrangørerne bag Rock i Ringkøbing har onsdag aften sat navn på de kunstnere, som skal pryde scenen ved næste sommers endagsfestival.

Det skete i forbindelse med Skjern Håndbolds hjemmekamp mod Aalborg Håndbold i 888 Ligaen. Allerede inden kampstart havde formand Jens Hebroe præsenteret programmet i de to lounges i Skjern Bank Arena, og i pausen blev publikum ligeledes forkælet med en release video.

- Programmet kan ikke gøres meget bedre. Det er A-kæden, vi har fået fat i, og vi er meget stolte af programmet. Vi har efterhånden et godt navn nationalt, og i sidste uge kom den sidste aftale på plads, fortæller en meget tilfreds Jens Hebroe.

I begyndelsen af november blev Thomas Helmig præsenteret som hovednavn til Rock i Ringkøbing. Sommerens gæster kan også se frem til at høre Hjalmer, Scarlet Pleasure, Jakob Dinesen og Dizzy Mizz Lizzy på den store scene. 

- Dizzy Mizz Lizzy kommer med noget helt nyt, som vi har store forventninger til. For Jakob Dinesen og Scarlet Pleasure vil det være første gang, de kommer til Ringkøbing, og begge er meget populære for tiden. Hjalmer er en af de nyere kunstnere, som også har talent, mens Thomas Helmig altid leverer gode præstationer, siger han.

Ligesom de tidligere år vil der også være musik i festteltet. Her optræder Skinz, Italo Brothers, Nonsens, Kongsted og Kidd, ligesom Volfband spiller i pauserne på den store scene.

Michael Falch må aflyse Rock i Ringkøbing-koncert

Nyt madkoncept

Med præsentationen af kunstnerne håber Jens Hebroe, at der vil være stor opbakning til festivalen, ligesom der har været de seneste år.

- Vi forventer, at der kommer 6000. Programmet er til det, fordi vi både rammer de yngre og de ældre, siger han.

Som noget nyt kan gæsterne også se frem til et nyt madkoncept. Det er dog endnu på tegnebrættet.

Rock i Ringkøbing spiller som altid den første lørdag i juli. Billetter kan købes via hjemmesiden www.rockiring.dk.