Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Trolddom og magi pryder Søndervig

Skulptører fra hele verden er med til at pryde væggen til Søndervig Sandskulpturfestival. Foto: Jørgen Kirk.

Trolddom og magi pryder Søndervig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Søndervig Sandskulpturfestival står for døren, og i år kan de mange besøgende få et indblik i trolddom og magiens verden.

Søndervig: Årets Sandskulpturfestival nærmer sig med hastige skridt, og de sidste hænder bliver derfor lagt på værkerne i sandet ved Søndervig inden åbningen på lørdag.

Ugler, drager, trolde, hekse og fortryllede skove er blandt de værker, der bliver fremstillet, og trods bagende sol fra en næsten skyfri himmel går folk rundt i lange bukser og trøjer.

Blæsten spiller nemlig en stor rolle, og sandet flyver om ørene på de 40 sandskulptører, der kommer fra hele verden:

- I år har vi 18 nationaliteter. Der er folk fra blandt andet Rusland, Spanien, USA, Polen og Irland, siger Karsten Nielsen, der er direktør i Søndervig Sandskulpturfestival.

Ligesom det har været kendetegnende tidligere, er der også i år en 200 meter lang væg, der bliver dækket med skulpturer. Og der bliver virkelig kælet for detaljen. Flere gange er skulptørerne nede på jorden for at danne sig et bedre overblik, hvordan kunstværket tager sig ud.

Søndervig Sandskulpturfestival
Søndervig Sandskulpturfestival bliver holdt for 16. år i træk.40 skulptører fra 18 forskellige nationaliteter har bidraget med værker til festivalen.

Arrangørerne bag festivalen har høje forventninger og tror på, at der kommer 150.000 gæster.

Magisk tema

De seneste år har temaet på Søndervig Sandskulpturfestival været vikinger, dinosaurer, dyr fra den afrikanske savanne og livet under havoverfladen.

I år skal skulptørerne prydet sandvæggen ud fra temaet "Trolddom og Magi":

- Vi har faktisk fået inspiration fra en børnehave. Der var et barn, som syntes, det kunne være fedt med hekse og trolde. Vi synes, at det var oplag og tog idéen til os, forklarer Karsten Nielsen.

Hvordan skulptørerne formidler det overordnede tema, er op til dem. Karsten Nielsen har dog opsat nogle rammer:

- Vi har besluttet temaet og gjort det klart, at der skulle være nogle trolde, hekse og lidt drager. Men ellers har de haft frie rammer at arbejde under, slår han fast.

Mange gengangere

Selvom der bliver arbejdet på højtryk, har skulptørerne også tid til at snakke sammen indbyrdes og hjælpe hinanden.

En af skulptørerne, som arbejder på at blive færdig, er amerikanske Gresham Glover.

Første gang, han deltog i Søndervig Sandskulpturfestival, var i 2004 og bortset fra en pause fra 2010-2015, har han været her siden. I år bidrager han med en trold:

- Den er et symbol på, at alting ikke er, som de ser ud. Trolden ser ond og skræmmende ud, men den er faktisk sød. Derfor sidder den også med en lille bjørn, forklarer han.

En anden skulptør er spanske Oscar Rodriguez, der har deltaget siden den første festival i 2003:

- Det er faktisk vildt at tænke på. Jeg kom her første gang i 2003 ved et tilfælde, men det har en særlig plads hos mig. Det er nok derfor, jeg bliver ved med at komme igen, forklarer han og tilføjer:

- Men også fordi det er lidt som en familie. Mange laver skulpturer til events over hele verden, men her mødes vi og arbejder uden stress. Vi har meget frihed og har det godt med hinanden, siger Oscar, der selv har kastet sig over at lave ugler:

- Der er noget mystik over ugler, og det tiltaler mig.

Høje forventninger

På 10 dage har de 40 skulptører skulle forvandle en kæmpe bunke sand til flotte skulpturer, og selvom de sidste detaljer endnu mangler at komme på plads, er Karsten Nielsen ikke i tvivl.

Det hele bliver klar til åbningen lørdag middag, og han har høje forventninger til årets festival:

- Vi håber på, at vi kan springe rekorden med 150.000 gæster. Vejret betyder rigtig meget, og kan sommervejret fortsætte, så tror vi også, at det er muligt, siger direktøren.

Søndervig Sandskulpturfestival kan besøges hver dag fra klokken 10.00-19.00 frem til 1. september og fra 1. september til 28. oktober klokken 10.00-17.00.

Trolddom og magi pryder Søndervig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.