Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Borris Skole har de gladeste elever i Danmark

På Borris Skole finder man de gladeste elever i landet. Det er blandt andet, fordi børnene allerede bliver samlet på skolen, når de bliver født, så forældrene kan lære hinanden at kende. Arkivfoto: Astrid Dalum.
Foto: ASTRID DALUM

Borris Skole har de gladeste elever i Danmark

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En ny undersøgelse viser, at de elever, der trives bedst i hele landet, er dem, der går på Borris Skole. Ifølge skolens konstituerede leder skyldes det især en stærk opbakning i lokalsamfundet.

Borris Skole er måske det nemmeste sted i Danmark at finde en smilende elev.

En undersøgelse foretaget af Ugebrevet A4 viser nemlig at over 96 procent af eleverne er glade for deres skole og klasse, og at ingen oplever mobning eller ensomhed jævnligt. Det gør Borris Skole til topscoren i Danmark.

»Vi er selvfølgelig rigtig glade for udfaldet af undersøgelsen,« siger Susanne Mellergaard, der er konstitueret leder på Borris Skole og fortsætter:

»Jeg tror det skyldes, at vi er en landsbyskole, hvor alle kender alle. Og vores forældre og lokalsamfundet er gode til at bakke op om skolen.«

Der går 114 elever på skolen, og personalet gør meget ud af, at eleverne falder til på skolen. Det sker blandt andet ved, at børnene allerede når de bliver født samles på skolen. Det er for at forældrene kan lære hinanden at kende så tidligt som muligt. I børnehaven er børnene aldersopdelt, så debliver socialt sammentømret, inden de begynder i skole.

»Vores forældre er gode til at støtte op om skolen. De hjælper for eksempel med at male legepladsen eller lader eleverne komme på besøg på deres virksomheder, hvis det er relevant. Hvis forældrene trives med hinanden og skolen, så smitter det af på børnene,« siger Susanne Mellergaard.

Der bliver også gjort meget for at børnene har det godt med hinanden på tværs af aldersgrupper.

Legepatrulje

På skolen er der blandt andet en legepatrulje, hvor de store børn leger med børn i de yngste klasser. Derudover er der perioder, hvor de store børn læser for de små.

»Vi laver også legegrupper og hyggegrupper i fritiden, hvis der er brug for det i en klasse,« siger Susanne Mellergaard.

Hvis der er behov for det, så kan der også laves legegrupper i frikvartererne, så læreren er med til at styre, at det er godt at lege med forskellige i klassen.

Til trods for at Borris Skole næsten ikke kunne klare sig bedre i trivselsundersøgelsen, så får det ikke Susanne Mellergaard til at læne sig tilbage.

»Man kan jo altid blive bedre, så vi skal ikke hvile på laurbærrene,« griner hun.

Borris Skole har de gladeste elever i Danmark

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.