Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Borgere ønsker nye og nemme boliger i Astrup

Arbejdsgruppen vurderer, at den gamle hotelgrund er oplagt til projektet. Foto: Christian Baadsgaard

Borgere ønsker nye og nemme boliger i Astrup

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Astrups gamle hotelgrund kan blive stedet, hvor nye boliger skal opføres for at sikre, at der hele tiden er huse til salg i området.

FASTER-ASTRUP: Når huset bliver for stort, vælger mange at sætte det til salg for at flytte ind i noget mindre.

Men bor man i en landsby og har gode netværk, opbygget gennem årtier, så er det ikke altid let at finde en nem bolig lige der, så mange vælger at flytte til en anden by. Den udvikling vil en arbejdsgruppe under Aktiv Faster tage fat på. For nylig holdt man et velbesøgt borgermøde for at afdække, om der er interesse for at bygge nogle mindre boliger i Astrup. Det indbefattede en mini-studietur til Skjern for at se på nogle mindre huse, som er opført på Klostervej, og konklusionen efter mødet er, at der er en interesse, som der skal arbejdes videre med.

- Vi skal ikke bygge huse, men vi skal bane vejen for byggeriet. Det, som det drejer sig om, er at finde investorer og vi skal gøre det nemt for dem, siger Svend Erik Olesen, formand for Aktiv Faster.

Ejendomsmægler: Projektet er realistisk, hvis man holder balancen

Ideen har flere perspektiver. For det første kan den være med til, at der hele tiden er huse til salg i området. For det andet kan den være med til at forskønne byen. Nye byggerier giver altid et plus i det samlede indtryk, og i Astrup har man gennem de seneste år fået nedrevet et par huse, der pænt sagt ikke var bevaringsværdige, men tværtimod skæmmede området. Det tidligere hotel blev nedrevet, og ved siden af lå købmandsbutikken, der blev flyttet om i Faster Andelsmejeri. Da bygningen stod tom, blev den fjernet, og allerede dengang var der tanker om et lignende projekt.

Dog var det i årene med finanskrisen, og dengang blev projektet ikke til noget. Svend Erik Olesen fortæller, at det er de samme tanker, der er gjort denne gang, men tiden er blot blevet noget gunstigere til at gøre det i. Tilmed er man allerede nu noget længere med tankerne, end man var dengang.

- Det mest oplagte er at placere det på den gamle hotelgrund, som byen ejer, men det er op til de investorer, der måtte komme, siger Svend Erik Olesen.

Konklusionen på mødet var også, at man lige vil bruge et par uger på at summe over et muligt projekt, inden man går videre.