Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Frække tyve stjal fire heste i Hemmet

Hegnet er tydeligvis klippet over. Privatfoto.

Frække tyve stjal fire heste i Hemmet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tyveriet skete torsdag midt på dagen; intet spor af tre shetlændere og en fjordhest.

HEMMET: - Det er professionelle, der har gjort det!

Anne Katrine Kandelsdorff Wøbbe er ikke i tvivl: Det er gerningsmænd, er vidste, hvad de gik efter, da de torsdag stjal tre af hendes shetlændere og en fjordhest fra familiens ejendom på Gl. Skolevej 20 i Hemmet.

Tyveriet skete ved højlys dag, fortæller Anne Katrine Kandelsdorff Wøbbe.

- En nabo så hestene, da hun kørte til byen klokken 12.10; hun bemærkede dem, fordi vi havde lukket dem ned på en del af marken, hvor de ellers ikke plejer at gå.

- Da naboen kom tilbage cirka klokken 13.30 bemærkede hun, at de var væk.

Og dyrene var ikke bare stukket af, understreger hestenes ejer.

- Hegnet er klippet over flere steder, og på den måde har de fået shetlænderne ud. Fjordhesten gik i sin fold, og de har lukket et led op og lukket det igen. Et andet led var hængt op på hegnet, og til sidst var yderste tråde klippet over.

Anne Katrine Kandelsdorff Wøbbe understreger, at man ikke har kunnet finde spor efter hestene uden for folden, men det er der en god grund til:

- Man kan parkere på asfalt vej der hvor hegnet er klippet, siger hun.

Ingen spor af tyve

- Vi meldte straks tyveriet til politiet, siger Anne Katrine Kandelsdorff Wøbbe.

- De sagde dog, at de ikke kunne gøre andet end at tage imod anmeldelsen, og rådede os til at gå ud med sagen på de sociale medier i håb om, at det ville få nogen, der havde set noget, til at stå frem.

Hestene er forsynet med chip, og i øvrigt er hestenes signalement som følger:

Den ene af shetlænderne hedder Lotte, og er en rød, ældre hoppe, der havde en rød grime på.

Shetlænderen Sille, der er Lottes datter, er brun, og havde en pink grime på.

Shetlænderen Torden er broget, og havde blå grime på.

Endelig er der den ældre fjordhest, Kiwi, der har en let genkendelig hvid stjerne.

- Jeg frygter, at hestene allerede befinder sig i udlandet. Men hvis nogen ser dem, eller bliver tilbudt disse heste, kan man kontakte mig ved at ringe på 26950648 eller 71242214, siger Anne Katrine Kandelsdorff Wøbbe.

Hun tilføjer, at der eksisterer den mulighed, at hestene "bare" er blevet lukket ud.

- Men tegnene tyder ikke på det, og hestene er ikke blevet set, siger hun.