Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Rensningsanlæg: Måtte sætte byggeri på pause i sidste øjeblik

Byggeriet er sat af på grunden, og byggestrømmen er tilsluttet. Men Stine og Jacob Østergaard valgte i sidste øjeblik at sætte byggeriet på pause, da de stod til at blive nabo til et rensningsanlæg. Foto: Christian Baadsgaard

Rensningsanlæg: Måtte sætte byggeri på pause i sidste øjeblik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stine og Jacob Østergaard overvejer at gå i gang med at bygge på Oldager Allé alligevel, efter at de for en måned siden besluttede at sætte det på pause på grund af rensningsanlægget. Omkostningerne bliver for store ved at lade byggeriet ligge stille, selvom familien risikerer værditab ved at blive nabo til et rensningsanlæg.

SKJERN: Var alt gået efter planen, var håndværkerne lige nu i gang med at opføre et 183 kvadratmeter stort hus til håndboldspilleren Jacob Østergaard, hans kone Stine og deres datter Alia.

Men intet er gået efter planen, for deres byggegrund ligger på Oldager Allé i den udstykning, der er nærmeste nabo til farveriets gamle rensningsanlæg, som Georg Anneberg påtænker at sætte i drift igen.

- Da vi hørte det, havde vi mest lyst til at forlade kommunen, og så kunne det være lige meget med de skatteindtægter, de kunne få fra os, fortæller Jacob Østergaard, der sammen med Stine besluttede sig for at sætte byggeriet på pause.

Det har det været en måned nu, og familien står med håret i postkassen - og medfølgende økonomisk tab, uanset hvad udfaldet bliver.

Enten kan de risikere, at deres hus kommer til at tabe meget i værdi, hvis rensningsanlægget sættes i gang igen.

Ellers risikerer de at tabe endnu flere penge på byggeprojektet. Det var nemlig så langt, at alt var køreklart til at gå i gang, og der løber renter og udgifter på, at projektet venter, da der er indgået kontrakter og stillet garantier.

Heldigvis har byggefirmaet vist en meget stor forståelse, men familien hælder til at sætte byggeriet i gang nu for at begrænse de udgifter.

- Den økonomiske bet må vi så tage med kommunen, og så må man tage retsvæsenet i brug, siger Jacob Østergaard.

Rensningsanlæg ved nationalpark?

3Ligesom andre nybyggere på Oldager Allé, havde Stine og Jacob Østergaard læst lokalplanen for området, inden de besluttede sig for, at det var her, deres hus skulle være, og som Jacob Østergaard bemærker det, så burde det ikke være sådan, at det nærmest skal være nødvendigt at have syv-otte advokater til at gennemlæse en lokalplan, inden man tør stikke spaden i jorden.

- En af vores bekymringer var, hvad de gamle bygninger skulle bruges til, men som vi forstod lokalplanen, ville de blive fjernet før eller siden. Og når nu der bliver snakket om nationalpark, så var vi sikre på, at der ikke ville blive placeret et rensningsanlæg midt i en nationalpark, fortæller Jacob Østergaard, der havde en fornemmelse af, at parret stod med en fast plan for, hvad der skulle ske med området.

Den viste sig ikke at holde stik, da kommunen erklærede, at formuleringen ikke var juridisk gyldig, da den fremgik af redegørelsesdelen.

Nu er det store spørgsmål så, hvad konsekvenserne bliver, hvis der kommer et rensningsanlæg.

For familien Østergaard bliver det i hvert fald en turbulent tid. 29. april har et nyt familiemedlem meldt sin ankomst. Oprindelig var det planen, at indflytningen skulle ske lige inden, men nu bliver det minimum en måned efter fødslen - med midlertidig bopæl til følge.

- Det er træls at skulle dele den opmærksomhed, man skal have i den periode med alt det andet, siger Jacob Østergaard.