Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Skybrud lukkede det gamle center, men solskin åbnede det nye

Udvalgsformand Lennart Qvist klippede snoren sammen med Gudrun Skovgaard, der er formand for brugerrådet. Snoren var i øvrigt hæklet til lejligheden af brugerne. Foto: Christian Baadsgaard

Skybrud lukkede det gamle center, men solskin åbnede det nye

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Næsten fire år efter, at Skjern Seniorcenter blev ødelagt af skybrud, blev det nye Aktivitetscenter Skjern indviet.

SKJERN: Klimaet er altså forunderligt! For snart fire år siden var det et massivt skybrud, der ødelagde det daværende seniorcenter på Anlægsvej. Og mandag var der højt solskin, da Aktivitetscenter Skjern, som det hedder nu, blev indviet med anslået 400 borgere som gæster.

Men det var ikke det eneste pudsige sammenfald.

Aktivitetscentret har fået adresse på det tidligere slagteri, og med ønsket om godt naboskab overrakte præst Jens Lomborg fra Skjern Bykirke en gammel årbog for Skjern, som han havde fundet i en genbrugsforretning. Af den fremgår det, at Skjern Eksportslagteri blev indviet den 15. maj 1928 - med andre ord: På nær en dag for præcis 90 år siden! En stor overraskelse var tydelig at høre hos alle de fremmødte. I forvejen vidste de, at det i maj var 35 år siden, at den første udgave af aktivitetscentret blev indviet.

- Jeg kan huske det første aktivitetscenter, og det kan på ingen måde måle sig med det, vi har fået i dag, sagde Mette Madsen, næstformand i Ældrerådet.

Alle tilstedeværende var imponerede over de faciliteter, som centret nu har fået, og selv arkitekten er tilfreds.

- Jeg glæder mig til at komme her, når den tid kommer, sagde Bo Christensen, der betegnede opgaven som det nemmeste byggeprojekt. Alt har bare kørt efter en snor - og som udvalgsformand Lennart Qvist bemærkede, så var projektet færdig før tid og har overholdt budgettet.

- Det handler om at have et sted, der bliver brugt, og skabe et sted, hvor man har lyst til at komme, sagde Lennart Qvist.

Vi stod sammen

Alle talere rettede en stor tak til centrets leder Janne Nielsen for en forbilledlig indsats trods de besværligheder, der var.

- Kun det, der stod på de øverste hylder, var ikke blevet ødelagt. Og ved I hvad: Det, der står på de øverste hylder, er det, der ikke bliver brugt til hverdag. Men folk stod sammen, og vi har også haft mange gode timer på Holger Danskes Plads, sagde Janne Nielsen.

Den dag, hun fik nøglen til det nye, var en ultimativt stor oplevelse, og hun havde troet, at det blev en stille begyndelse i de nye lokaler, der blev taget i brug for nogle uger siden.

- Jeg tænkte, at der nok kom 20, men den første dag kom der altså 80, sagde Janne Nielsen.

Skybrud lukkede det gamle center, men solskin åbnede det nye

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.