Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Faster/Hanning ser allerede ud til at blive i serie 2

Kasper Moesgaard længst til højre har neteop vredet sig fri til sikker scoring til 3-0 for Faster/Hanning. Foto: Mads Dalegaard

Faster/Hanning ser allerede ud til at blive i serie 2

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det er tidligt på sæsonen, men efter tre spillerunder har oprykkerne fra Faster/Hanning et spring på syv point til sidstepladsen, efter Faster/Hanning let slog Karup/Kølvrå 4-0.

Astrup: Selv om der kun er spillet tre runder i serie 2, så er oprykkerne fra Faster/Hanning med stor sandsynlighed reddet. For søndagens sejr over Karup/Kølvrå 07 på 4-0 betyder, Faster/Hanning har syv point, mens Karup/Kølvrå ingen har. Og da et hold allerede har trukket sig, skal der kun findes en enkelt nedrykker blandt de syv hold i puljen.

- Ja det er godt nok dejligt, at vi allerede er i en gunstig situation. Vi håbede også på, det ville være sådan efter i dag. Karup/Kølvrå var ramt af afbud, og de var ikke ret meget bevendt. Vi fik en let og ganske overbevisende sejr, fortalte træner Morten Ahle.

Han var ikke helt tilfreds med første halvleg.

- Vi stressede med bolden. Vi var for direkte i stedet for at spille chancen større. Vi fik da chancer, men det kunne have været flere, sagde Morten Ahle.

Faster/Hanning kom på 1-0 efter 24 minutters spil. Efter rigtig gode kombinationer i højre side endte Morten Ahle med at spille Mads Bank Olesen fri til scoring. Ud over det brændte Thomas Madsen og Heine Sørensen et par gode muligheder.

- Spillet blev bedre efter pausen. Generelt var der tale om spil til ét mål. Jeg tror ikke, Karup/Kølvrå havde et eneste farligt skud på mål, sagde Morten Ahle.

Kort efter pausen blev det 2-0 på fint hovedstød af Rasmus Storgaard Hansen på indlæg fra Philip Kjærgaard. Kasper Moesgaard vred sig fri til 3-0 efter indkast, og kort før tid scorede Morten Ahle til 4-0 på fladt skud lidt uden for feltet efter oplæg fra Thomas Madsen.

Serie 2 pulje 16

Faster/Hanning-Karup/Kølvrå 4-0

Mål: 24. minut: 1-0 ved Mads Bank Olesen. 50. minut: 2-0 ved Rasmus Storgaard Hansen. 73. minut: 3-0 ved Kasper Moesgaard. 86. minut: 4-0 ved Morten Ahle. Ingen udvisninger eller advarsler. Faster/Hanning skiftede Anders Madsen ind i pausen for Thomas Madsen, efter 58 minutter kom Kristian Hindhede ind for Heine Sørensen, og efter 70 minutter kom Jeppe Fyrstenborg på banen for Philip Kjærgaard.

Faster/Hanning ser allerede ud til at blive i serie 2

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.