Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Skjern tabte kampen på en skidt start

Frederik Akselsen ser lidt sur ud, men det havde han ingen grund til, for det var et nydeligt mål, han scorede mod Grindsted. Synd farmand Finn kom for sent til at se målet. Foto: John Thomsen

Skjern tabte kampen på en skidt start

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skjern GFs træner Thomas Kousgaard var skuffet over, at hans spillere igen ikke var klar fra start. det kostede nederlag på 3-2.

Serie 2 pulje 21

Skjern-Grindsted 2-3

- Spillerne kan altså ikke være bekendt, at de slet ikke var klar fra start - igen. Det er altså piv-ringe, at vi skal komme bagud så hurtigt. Det var jo reelt der, vi tabte kampen.

Skjern GFs træner Thomas Kousgaard var med rette skuffet over de første minutter af Skjerns kamp hjemme mod Grindsted tirsdag aften.

Allerede i tredje minut blev det 1-0. Målmand Martin Rasmussen reddede frit skud, men Grindsted scorede let på riposten. Efter 19 minutter gav eminent kontraløb sikker scoring til 2-0.

Resten af kampen kunne Skjern let være med, og hjemmeholdet kunne såmænd godt have fået point.

Efter en lille halv time driblede Frederik Akselsen sig meget fikst fri til scoring i feltet, og inden pausen havde Kian Brasen et par meget kvalificerede afslutninger, hvor målmanden reddede.

Ti minutter efter pausen blev det 2-2. Rigtig godt opspil gav indlæg fra venstrekanten. Bolden passerede på tværs af feltet til Kian Brasen, der scorede med et fint fladt skud til fjerneste stolpe.

Så kom Skjern i overtal, men det gav ikke nogen fordel. For der var kun spillet kort tid, da en Grindsted-spiller rundede tre mand på sidelinjen, og det gav plads til hårdt og fladt indlæg, som blev skubbet i mål til 3-2. Et flot mål, men Skjern var for passive.

Lidt senere begik Martin Rasmussen straffespark - i følge dommeren - men det så nu ud til, målmanden fint slog bolden væk i indgrebet. Straffesparket endte retfærdigvis ved siden af målet.

Det hjalp ikke. Skjern skabte ikke flere chancer, og så endte det med nyt nederlag.

Skjern GF-Grindsted IF 2-3 (1-2). Mål: 3. minut: 0-1. 19. minut: 0-2. 29. minut: 1-2 ved Frederik Akselsen. 55. minut: 2-2 ved Kian Brasen. 62. minut: 2-3. Advarsler til Skjerns Mads Hedevang Sørensen efter 77 og Erik Rønne Kristensen efter 88 minutter og en til Grindsted efter 57 minutter. Skjern skiftede en skadet Michael Bik ud med Jenoth Easwaran midt i første halvleg, i anden halvleg kom Morten Sjælland på banen for Morten Andersen og Simon Pagaard kom ind for Jesper Korsholm.