Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Er du Lotto-millionær? Vinder endnu ikke fundet i Tarm

En Lotto-million søger ejer i Tarm, og ejeren har ikke nødvendigvis vundet noget på sin oprindelige kupon. Foto: Arkiv.

Er du Lotto-millionær? Vinder endnu ikke fundet i Tarm

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En heldig person købte i sidste uge en Lotto-kupon hos Søstrenes Vinhandel i Tarm, og mandag formiddag er vinderen stadig ikke fundet.

Tarm: De fleste drømmer om en dag at hive en million hjem på en Lotto-kupon, men det er nok de færreste, der har en egentlig forventning, når kuponen skal tjekkes.

Har man igennem den seneste uge købt en Lotto-kupon hos Søstrenes Vinhandel i Tarm, kan der dog være en million gode grunde til at få den tjekket. Her har en heldig vinder nemlig vundet i konceptet "Millionærgaranti".

Med Millionærgaranti kan man have 0 rigtige, men alligevel blive millionær. Hver uge udtrækkes to spillede rækker, der er en million værd. Det vil sige, at man på alle spillede rækker har to ekstra millionchancer. Der behøver ikke være nogen anden gevinst på kuponen, og derfor er der god grund til at tjekke, uanset om man har fået gevinst på sin kupon fra Tarm.

Vinder mangler

Dagbladet har mandag formiddag været i kontakt med Søstrenes Vinhandel i Tarm, og her er meldingen, at Lotto-vinderen endnu ikke har meldt sig:

- Vi har ikke fundet den heldige vinder endnu. Der er dog en del folk, der kommer ind og får tjekket nu her, siger Gitte Rask Bødskov fra Søstrenes Vinhandel.

Hun er ikke bekymret for, at kuponen med en meget høj værdi er havnet i en skraldespand:

- Efter Millionærgarantien er kommet, ved folk godt, at der bliver udtrukket ekstra. Så kommer de ned og får det tjekket, for man kan sagtens vinde, uden at have gevinst på kuponen, fortæller hun.

Har man købt en Lotto-kupon hos Søstrenes Vinhandel, kan man få den tjekket fysisk i butikken eller hente en Lotto-app, der kan afsløre, om der er gevinst på netop din kupon.

Er du Lotto-millionær? Vinder endnu ikke fundet i Tarm

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.