Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Fem VGT-talenter blev belønnet

Diplommodtagerne fra VGT, der har været på Akademiet for Talentfulde Unge. Fra venstre er det Daniel Semadeni, Karen Dahl Karlsen, Jakob Bjerg Thomsen, Cecilie Uhrbak Kristensen og Nikolaj Clausen. Foto: ATU

Fem VGT-talenter blev belønnet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

TARM: Udover diverse afleveringer, lektier og opgaver, der følger med, når man tager tre år på gymnasiet, så har fem 3.g'ere fra Vestjysk Gymnasium i Tarm også deltaget på Akademiet for Talentfulde Unge (ATU). Det blev de i går belønnet for ved en diplomoverrækkelse i Viby ved Aarhus.

3.g'erne er Cecilie Uhrbak Kristensen, Daniel Semadeni, Jakob Bjerg Thomsen, Karen Dahl Karlsen og Nikolaj Alejandro Teaño Villamor Lindholm Clausen. Sammen med 191 andre talentfulde midtjyske gymnasieelever har de siden 1.g været med på ATU.

- På VGT har vi forskellige talenttilbud til de elever, som har overskud til det, så de ikke kommer til at kede sig i den daglige undervisning. ATU er en slag mini-universitet, hvor de kan prøve kræfter med lidt mere udfordrende ting, fortæller Henrik Fogde, som er pædagogisk leder ved VGT.

Gode til det meste

Flere af talenttilbuddene er målrettet specielle evner, som eksempelvis matematik, men på Akademiet for Talentfulde Unge, skal deltagerne være dygtige bredt set.

De skal ligge højt i både de samfundsvidenskabelige, de sproglige og de naturvidenskabelige fag og ikke mindst have interesse i og lyst til at lære mere.

Akademiet for Talentfulde Unge har eksisteret siden 2008 og kom til Region Midt i 2012.

Aarhus Universitet, Journalist- og Mediehøjskolen, VIA University College og flere andre uddannelsesinstitutioner samt flere større virksomheder står bag akademiet.

Det har base på Viby Gymnasium og Herning Gymnasium. Som deltager på ATU's toårige forløb er eleverne med på seminarer, workshops, foredrag og besøg på virksomheder og universiteter, ligesom man deltager i en sommerlejr.

Alt det sker vel at mærke udover det daglige skolearbejde.

Motivation er afgørende

Det er VGT, der indstiller eleverne til at komme på akademiet. Det koster gymnasiet 8500 kroner per elev at deltage. Allerede i 1.g ser Henrik Fogde på hvilke elever, der kan klare større udfordringer og informerer dem så om akademiet.

- Men det er noget, de selv skal søge, så motivation er vigtigt, understreger han, der netop har sendt fire ansøgninger af sted til ATU fra de dette års 1'g'ere. Alle, der gennemfører ATU, får et diplom, så det er ikke en særlig udmærkelse i den forstand. Men hvis det er gennemført, er det en præstation i sig selv, fortæller Henrik Fogde.