Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Indbrudstyve gennemrodede huse

To indbrud fandt sted tirsdag i Borris og i Ådum. Foto: Arkiv

Indbrudstyve gennemrodede huse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flere husejere fik sig en grim overraskelse tirsdag, da de opdagede, at indbrudstyve havde været på besøg.

Ådum/Borris: Indbrud er en ting, som de fleste husejere frygter, og tirsdag blev frygten til virkelighed to steder i området.

I Ådum var der indbrud i landejendom på Skodsbølvej. Ifølge politiet fandt indbruddet sted mellem klokken 06.30 og 15.40, hvor en eller flere ukendte gerningsmænd har brudt terassedøren op efter at have knust en rude. Hele huset er blevet gennemrodet, og endnu er der ikke overblik over, hvor meget der er tabt.

En lignende hændelse skete på Vestergade i Borris. Et vindue blev brudt op til et kontor, og også her blev huset gennemrodet. Fra huset blev der stjålet en bærbar Apple PC, mens der blev taget smykker og kontanter. Politiet melder, at der også her kan komme flere ting, da der endnu ikke er endeligt overblik over tyvekosterne.

Indbruddet i Borris fandt sted mellem klokken 08.00 og 16.45 tirsdag.