Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Lokale fik øje på tyvekoster hos 20-årig

Fyns Politi. Arkivfoto: Michael Bager

Lokale fik øje på tyvekoster hos 20-årig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

LYNE: En 20-årig mand fra Lyne-området risikerer at blive varetægtsfængslet, efter at han stjal et fjernsyn fra en beboer på Bjerrevej i Lyne.

Tyveriet af det 40 tommer store fjernsyn skete i weekenden, og da den retsmæssige ejer søndag aften opdagede, at det var væk, havde han en ide om, hvor han kunne finde det. Så sammen med en kammerat lagde han vejen forbi den 20-åriges bopæl på Vardevej, hvor de fik øje på blandt andet nogle Kaj Bojesen-figurer.

Forleden blev sådanne figurer meldt stjålet efter et indbrud på Kirkestien i Lyne, så manden fra Bjerrevej valgte at kontakte politiet for at fortælle om sagen. En patrulje blev sendt til Vardevej, hvor den 20-årige mands bopæl blev ransaget.

- Betjentene fandt ting, som han næppe kan være den retmæssige ejer af. Derfor blev han anholdt, oplyser politikommissær Henning Præstegaard fra politiet i Herning.

Den 20-årige er ikke ukendt af politiet i forvejen. Efterforskere er derfor ved at gennemgå mandens sager for at se, om der er mulighed for at fremstille ham i et grundlovsforhør ved retten i Herning for at få ham varetægtsfængslet.

Lokale fik øje på tyvekoster hos 20-årig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.