Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Nu kommer der folk i Pendlerhuset

Tarms pendlerhus har stået tomt og klar til at tage imod pendlere siden sommer. Nu kommer der liv i huset. Foto: Chresten Bergh

Nu kommer der folk i Pendlerhuset

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Familie fra Henne Stationsby bor i Pendlerhuset, mens de selv bygger i Skjern.

TARM: Siden sommer har pendlerhuset på Søparken i Tarm stået klar til at tage imod en familie, der gerne vil slippe for at lægge en masse tid på landevejene.

Og fra mandag vil naboerne kunne se lys i vinduerne i det 161 kvadratmeter store hus.

Helle og Jens Laugesen fra Henne Stationsby rykker ind sammen med deres tre børn på 4, 8 og 10 år, fortæller Ringkøbing-Skjern Kommune i en pressemeddelelse.

- Jeg har arbejdet i Skjern i fire år, og min mand arbejder i Tistrup, så vi ligger og kører enormt meget og er ret trætte af at pendle. Derfor blev vi enige om, at vi skal bo i en af de byer, vi arbejder i. Og så søgte vi herop, fortæller Helle Laugesen, der arbejder som udlandsassistent i Skjern Bank.

God interesse for Pendlerhuset i Søparken

Skal bygge i Skjern

Familien har solgt deres eget hus og skal i gang med at bygge hus i Ganeråparken i Skjern og derfor er børnene allerede tilmeldt institutioner i Skjern, så de undgår et skoleskift. Og i mellemtiden bor familien altså i Pendlerhuset.

- Muligheden for, at vi kunne flytte ind i Pendlerhuset har givet lidt ro på i processen med at finde den rigtige løsning for os, siger Helle Laugesen.

Udover at begrænse tiden på landevejen til og fra arbejde, glæder Helle Laugesen sig også til, at børnene i fremtiden kan cykle til og fra skole og fritidsaktiviteter.

Huset er for nye borgere

Ideen om at bygge et alternativ til, at folk skal pendle ind og ud af kommunen, kom fra en gruppe initiativrige borgere. Skjern-Tarm Håndværker- og Industriforening greb idéen, og lokale virksomheder har stået for byggeprocessen af huset, der er tegnet af Daugaard Arkitektfirma i Tarm. Kommunen har støttet ideen og byggeriet med et afdragsfrit lån på 500.000 kroner.

Tilflyttere kan leje sig ind i en prøveperiode på et år, som kan forlænges i forbindelse med at, et huskøb eller en nybygning i området falder på plads. Formålet er at give potentielle tilflyttere det sidste puf i til at bosætte sig permanent i Ringkøbing-Skjern Kommune.