Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Sklerose-formand: Forskel på hjælpen internt i kommunen

Hans Pinderup: Uanset om en person er ældre eller er handicappet, skal man ikke tage deres hjem fra dem, fordi de skal passe ind i en kasse. Arkivfoto

Sklerose-formand: Forskel på hjælpen internt i kommunen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hans Pinderup oplever, at der er forskel på hvilken hjælp sklerosepatienter får, afhængigt af hvor de bor i kommunen.

Tarm: Hans Pinderup, formand for 110 sklerosepatienter i Ringkøbing-Skjern Kommune, vil i nærmeste fremtid besøge den skleroseramte Dora Madsen, som Dagbladet skrev om forrige lørdag.

Den 62-årige ringkøbingenser har ikke været i bad siden maj, da hun ikke kan få bevilget en udvidelse af sit badeværelse, så der bliver plads til et badeleje, hvorpå hun kan ligge og blive badet.

Hans Pinderup vil endnu ikke udtale om sig om Dora Madsen-sagen, da han først vil høre facts fra hende selv. Men Pinderup, der selv er ramt af sklerose, vil gerne udtale sig generelt. Og han understreger, at dét at blive ramt af sklerose ikke er ensbetydende med, at man bliver så handicappet, som Dora Madsen og han selv er blevet.

- Man siger, at sklerose dør man med, men ikke af. Sygdommen angriber isolering om nervebanerne, og fordi der ikke er nervebaner til hjerte og lunge, dør man ikke af sklerosen. Men der er masser af følgesygdomme, siger Pinderup, der forklarer, at der er mange former for sklerose.

- De færreste bliver så dårlige, at de ender i kørestol, som jeg selv er. Men mange bliver ramt kognitivt, altså mister evnen til at huske og koncentrere sig. Også sklerosetræthed rammer mange. Og så er der dem, som bliver ramt fysisk i form af attacks, som er pludseligt opståede skavanker. Attack-sklerosen kan falde til ro, men kan også gå over i den sekundære progressive fase, hvor patientens tilstand går tilbage. Attack-sklerosen er den eneste form, man har medicin til i øjeblikket. Vi må håbe, der også kommer medicin til de andre former, siger Hans Pinderup.

 
 

Får ikke samme hjælp

Han mener, der er meget forskel, internt i kommunen på den hjælp, som de enkelte hjemmeplejeafdelinger yder de skleroseramte.

- Jeg får hjælp morgen, middag og aften, hvilket jeg har brug for, men andre får faktisk ikke samme hjælp. Jeg kender en mand, der sidder i sin stol fra morgenen af. Der kommer nogen og ser til ham til middag, og så kommer der nogen igen til aften og hjælper ham i seng. Han får ikke meget hjælp, og det overrasker mig, siger Hans Pinderup, der bor i Tarm.

Den omtalte mand bor endnu sydligere i kommunen.

- I den nordøstlige del får man hjælp til nogle andre ting, som jeg tror, jeg ikke kunne få hjælp til. For eksempel at tørre støv af og tørre borde af. Det får man ikke hjælp til i den sydlige del af kommunen. Derfor synes jeg, at hjælpen ikke er ensrettet over hele kommunen. Det virker som om, hjemmeplejen stadig er delt op i fem zoner efter de gamle kommuner. Jeg har ikke noget at udsætte på hjemmeplejen, men det burde være det samme overalt.

 

I eget hjem

Dora Madsen er blevet tilbudt en plejehjemsplads i Lem, hvor hun kan få sin hund med. Hun har dog takket nej, fordi hun holder af at bo i Alkjærparken i Ringkøbing, og fordi hun har tre katte, hun ikke vil undvære.

Hans Pinderup har respekt for, at borgere forlanger at blive i eget hjem.

- Her i kommunen vil man gøre folk selvhjulpne, hvilket er en fin politik inden for rimelighedens grænser. Uanset om en person er ældre eller er handicappet, skal man ikke tage deres hjem fra dem, fordi de skal passe ind i en kasse. I Doras tilfælde holder hun af sine katte og af kvarteret. De ting skal man ikke tage fra folk for at få dem til at passe ind på et plejehjem. På den ene eller den anden måde burde hun kunne være derhjemme og få bad. Livskvalitet betyder meget. Får man frataget den og skal passes på et plejehjem, bliver man dårligere, siger Hans Pinderup.

 

Yngre på plejehjem

Helle-sagen førte til, at kommunen nu har afsat 2,5 millioner kroner, så yngre personer med behov for døgnpleje kan vælge specialiserede bosteder uden for kommunen og dermed ikke skal bo på plejehjem blandt gamle mennesker.

I Helles tilfælde var der et bosted specialiseret til hende, men sådanne bosteder findes ikke for sklerosepatienter.

- Så sklerosepatienter her i kommunen skal på plejehjem. Og jeg er sikker på, at hvis en sklerosepatient har brug for rigtigt mange timers hjælp, ender de på plejehjem, for det kan man ikke håndtere i hjemmeplejen. Men generelt set synes jeg ikke, at yngre mennesker skal bo på plejehjem med ældre og demente. De skal placeres med jævnaldrende med masse interesser. Det sker desværre ikke for de skleroseramte, siger Hans Pinderup.