Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Ægtepar på 100 og 98 år omkommer i naturbrande i USA


Ægtepar på 100 og 98 år omkommer i naturbrande i USA

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mindst 17 mennesker meldes omkommet i voldsomme skovbrande i det nordlige Californien.

Brandmyndighederne i det nordlige Californien kæmper fortsat med at få kontrol over en række skov- og naturbrande, som siden søndag har forårsaget død og ødelæggelse.

Mindst 17 personer er omkommet som følge af de i alt 17 større skovbrande, oplyser myndighederne tirsdag eftermiddag lokal tid.

Flammerne har ødelagt omkring 1500 boliger, vingårde og andre bygninger.

I Napa County, der er kendt for sine mange vinmarker, er en 100-årig mand og hans 98-årige hustru blandt de omkomme.

Parret mødte hinanden i en grundskole i Wisconsin for næsten 90 år siden, oplyser en af parrets sønner, Mike Rippey, til The New York Times.

- De har stort set været sammen lige siden, siger han til avisen.

Parret døde sammen søndag, da flammer hjulpet på vej af kraftig vind fik fat i deres hus, inden de kunne nå at flygte.

- At de gik bort sammen er sandsynligvis, hvad de ville have ønsket, siger Mike Rippey.

Parret, som ifølge nyhedsbureauet AP fejrede 75-års bryllupsdag sidste år, blev fundet i deres nedbrændte hjem mandag.

Brandene har i kraft af varmt og tørt vejr samt stærk vind haft optimale betingelser til at gribe om sig. Tirsdag har forholdene dog ændret sig. Temperaturerne er faldet, og vinden har aftaget i styrke.

- Vi skal udnytte denne stilstand til vores fordel, før vinden tager til, siger Steve Crawford, en indsatsleder for brandvæsnet i Californien, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Titusindvis af beboere er blevet tvunget på flugt, skoler er lukket, og mindst to hospitaler i Sonoma County er midlertidig blevet evakueret.

Amterne Sonoma og Napa ligger nord for San Francisco.

Californiens guvernør, Jerry Brown, erklærede mandag undtagelsestilstand i de berørte områder. Han advarede samtidig om, at tusindvis af boliger kan være i fare.

I det sydlige Californien har en naturbrand spredt sig til over 3000 hektar i Orange County. Flere ejendomme er kommet til skade, men der er ifølge Reuters ingen meldinger om omkomne.