Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Senatet udskyder afstemning om Obamacare-erstatning


Senatet udskyder afstemning om Obamacare-erstatning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Med senator John McCain i sygesengen mangler Republikanerne flertallet til en erstatning for Obamacare.

Det amerikanske senat har udskudt en afstemning om en ny sundhedsreform.

Det oplyser Republikanernes leder i Senatet, Mitch McConnell, sent lørdag aften lokal tid ifølge New York Times.

Afstemningen var planlagt til en gang i den kommende uge.

Beslutningen om at udskyde den skyldes, at senator John McCain ville være ude af stand til at deltage i afstemningen, da han stadig ikke er kommet sig oven på en operation i øjet fredag.

Uden McCains stemme vil Republikanerne ikke have stemmer nok til at tilbagerulle den tidligere præsident Barack Obamas sundhedsreform - populært kaldet Obamacare.

Fraregnes McCain vil Republikanerne kun have 49 potentielle stemmer, da samtlige demokrater og to uafhængige senatorer stemmer nej til Republikanernes udspil.

John McCain oplyste lørdag, at han fredag var blevet opereret for en blodansamling i det ene øje.

Han vil derfor blive i sin hjemstat Arizona den kommende uge, mens han kommer til hægterne.

En ny sundhedsreform er en af Republikanernes mærkesager.

Det har dog vist sig svært for Republikanerne at blive enige om en erstatning af Obamacare.

Flere republikanerne har åbent erklæret, at de ikke bryder sig om lovforslaget i dets nuværende form.

Bestræbelserne på at få gennemført en ny sundhedsreform er blevet yderligere besværliggjort, efter at Kongressens eget budgetkontor har vurderet, at Republikanernes plan vil betyde, at 20 millioner amerikanere vil miste deres sundhedsforsikring i 2026.