Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

USA's justitsminister appellerer kendelse om indrejseforbud

Justitsminister Jeff Sessions har appelleret kendelse fra domstol på Hawaii om præsident Donald Trumps indrejseforbud til USA''s højesteret.

USA's justitsminister appellerer kendelse om indrejseforbud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Justitsminister Jeff Sessions appellerer kendelse om præsident Trumps omstridte indrejseforbud til højesteret.

Det amerikanske justitsministerium vil forsøge at få omstødt en kendelse fra en føderal domstol på Hawaii om præsident Donald Trumps indrejseforbud.

Ministeriet har natten til lørdag dansk tid appelleret kendelsen til USA's højesteret ifølge nyhedsbureauerne Reuters og AP.

Indrejseforbuddet i USA gælder for personer fra Syrien, Sudan, Somalia, Libyen, Iran og Yemen.

Det er ikke første gang, at en domstol i en delstat har sat sig op mod indrejseforbuddet, som var en af de første dekreter Trump underskrev i Det Hvide Hus.

- Med denne afgørelse har distriktsdomstolen fejlagtigt erstattet nationale sikkerhedsbestemmelser for den udøvende magt med sine politiske præferencer i en tid med alvorlige trusler, siger justitsminister Jeff Sessions ifølge AP.

Torsdag måtte Donald Trump se sit indrejseforbud blive udvandet, da en føderal dommer på Hawaii fastslog, at kredsen af familiemedlemmer, der kan undtages rejseforbuddet, skal udvides.

Kendelsen kom, efter at USA's højesteret 26. juni gav grønt lys for en delvis indførelse af præsidentens omstridte forbud, så længe der blev gjort undtagelser for personer med en reel og tæt tilknytning til USA.

Det kan være gennem familie, studier eller arbejde.

Personer, der kan bevise, at de er i nær familie med personer i USA, har således ret til at rejse ind i USA.

Her har en forælder, ægtefælle, barn, voksen søn, voksen datter, svigersøn, svigerdatter eller søskende hidtil hørt under.

Men den føderale dommers afgørelse på Hawaii betyder, at han har beordret regeringen til, at forbuddet ikke skal gælde bedsteforældre, børnebørn, svigersønner, svigerinder, onkler, tanker, niecer, nevøer og kusiner.

Trump har begrundet indrejseforbuddet med, at det skal forhindre "radikale, islamistiske terrorister" i at komme til USA.