Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Casper: Vi var ude at se på ny bolig

- Sundhedsplejersken ringede til mig i dag, og vi fik en snak om modermælkserstatning. Sofia skal jo have mælk hver tredje time. Hun synes også, det er en sørgelig sag og var rigtig sød og behjælpelig. Hun kommer på besøg fredag, fortæller Casper Olesen. Privatfoto

Casper: Vi var ude at se på ny bolig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Barde: Hvis Casper og Christina bare havde fået lov at være sammen et par dage mere, havde de sandsynligvis skaffet sig en anden bolig.

Dermed ville der i teorien ikke være grundlag for at udvise Christina med henvisning til, at boligkravet ikke var opfyldt.

Udlændingestyrelsen har udvist Christina, fordi Caspers navn ikke står på lejekontrakten til den 1. sals lejlighed parret bor i på Herningvej i Barde. Det er Caspers far, der står som lejer af hele huset.

Casper Olesen fortæller onsdag formiddag, at parret allerede havde været ude at se på to boliger - nemlig et rækkehus på Violvej i Videbæk, som Bomidtvest udlejer, og en udlejningsbolig på Finderupvej i Herborg.

Men fordi mandagen blev et stort kaos med forhandlingerne med Udlændingestyrelsen, fik parret ikke gjort alvor af at leje en ny bolig.

Parret boede i førstesals-lejligheden i Barde, fordi de ville spare penge op. Reglerne kræver, at Casper Olesen har 55.000 kroner stående på en konto som bevis på, at han kan forsørge Christina, som ikke kan modtage penge fra offentlige.

- Vi har egentlig plads og værelser nok i lejligheden, så vi troede egentlig den var god nok. Det eneste, det drejer sig om, er lejekontrakten. Nu skal vi så have undersøgt, om huset på Violvej er stort nok til at opfylde reglerne. Ellers må vi se på boligen i Herborg, siger Casper.

Sofia har det godt

Baby-Sofia har det godt, siger Casper.

- Sundhedsplejersken ringede til mig i dag, og vi fik en snak om modermælkserstatning. Sofia skal jo have mælk hver tredje time. Hun synes også, det er en sørgelig sag og var rigtig sød og behjælpelig. Hun kommer på besøg fredag, fortæller Casper.

Han har også fri fra jobbet i dag efter at have talt med sin chef.

Situationen er imidlertid usikker, fordi Sofia er for lille til at komme i dagpleje.

På et tidspunkt skal Casper i gang med at arbejde, og så er der hans mor, farmor, søster samt hans far til at passe Sofia.

- Derfor er det jo meget trygt for os, at jeg bliver boende her i lejligheden, hvor hjælpen er nær frem for at flytte lige nu. Men det er et svært dilemma, siger Casper.

Mange vil hjælpe

Siden sagen om udvisningen af Christina begyndte at rulle, er det væltet ind med henvendelser til Casper.

- Jeg har fået bunker af henvendelser fra folk og jurister, der vil se på sagen gratis. I dag skal jeg så have sorteret i alle henvendelserne og have lavet en liste med ting, jeg skal have gjort. Det gør jeg så, mens Sofia ligger og sover i barnevognen udenfor, siger Casper.

Gråden kommer

Han er ved godt mod, men på et tidspunkt kommer gråden. Det er da, talen falder på Christina. Han har ikke hørt fra hende, siden hun landede i Manila tirsdag.

- Vi har aftalt, at hun skal have fat i sin familie og så få internet, så jeg kan høre fra hende. Ud over at man skal kæmpe med Udlændingestyrelsen og skal lære at have med et spædbarn at gøre ved man samtidig ikke, hvad der er sket med ens kone og mor til ens datter. Jeg går beder til, at hun har det godt og ikke er kommet til skade. Jeg sidder konstant og kigger på min tablet for at se, om der kommer et livstegn, siger Casper.

Casper: Vi var ude at se på ny bolig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.