Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Flere Gazelle-priser til Ringkøbing-Skjern virksomheder

Billig-arbejdstøj.dk fra Spjald er en af de virskomheder i Ringkøbing-Skjern Kommune, som er blevet udnævnt som Gazella-virksomhed. Arkivfoto

Flere Gazelle-priser til Ringkøbing-Skjern virksomheder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billig-arbejdstøj.dk er for tredje år i træk kåret som Gazelle-virksomhed. Også Café Marina i Hvide Sande har fået Gazellestatus.

Spjald/Hvide Sande: Børsen udnævner hvert år en række virksomheder, der i løbet af fire regnskabsår har haft en positiv vækst og som minimum har fordoblet sin omsætning.

I år er ingen undtagelse, og Børsen har også kigget mod Vestjylland i udnævnelsen af Gazelle-virksomheder.

I Spjald er Billig-arbejdstøj.dk for tredje år i træk blevet udnævnt som Gazelle-virksomhed. Udnævnelsen vækker glæde hos ejer Tommy Søgaard:

- Vi er naturligvis stolte af at få den igen. I dagligdagen er det ikke en pris, vi kæmper for at få, men det er en dejlig sidegevinst, siger han.

Også i Hvide Sande er der i år en Gazelle-virksomhed. Carola Reffs og Mads Borggaard ejer Café Marina, som har fået prisen, og de er glade for udnævnelsen:

- Det er et kæmpe skulderklap efter mange års hårdt arbejde. Det viser, at vi har gjort noget rigtigt, og det er et stort cadeau til vores medarbejdere, siger Carola Reffs.

Sammen med sin mand har hun ejet caféen i 10 år. Hvert år har de lavet ændringer, som skulle optimere oplevelsen for gæsterne:

- Vi har lavet rigtig mange tiltag, men det væsentligste er nok, at vi i dag har åbent hele året rundt. Det har vi især kunnet mærke på en positiv måde, siger Carola.

- Det betyder, at vi blandt andet har kunne fastansætte nogle folk, som har stor betydning for vores virksomhed. De har en stor andel i, at vi har fået denne pris. Uden dem havde vi ikke fået den, fortsætter hun.

Carola Reffs sætter sig imidlertid ikke tilfreds med årets udnævnelse:

- Vi håber da, at vi kan modtage prisen igen næste år, siger hun.

Gazellen er sprunget til Ådum igen