Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Højhuse i Videbæk udskydes sandsynligvis to år

Således forestiller Bomidtvest sig, at byggeriet kommer til at se ud. Hvis det opføres, bliver det sandsynligvis først i 2020. Arkivfoto: Bomidtvest

Højhuse i Videbæk udskydes sandsynligvis to år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Byrådsmedlemmer mener, at højhusene bør afvente helhedsplan for Videbæk.

Videbæk: De tre femetagers højhuse, som Bomidtvest vil bygge på Bredgade i Videbæk, bliver sandsynligvis udskudt to år.

Det står klart efter tirsdagens byrådsmøde, hvor byrådet skulle tage stilling til, om planlægningen af husene skal fortsætte og projektet sendes i ti ugers høring. Det var på forhånd anbefalet af både teknik- og miljøudvalget og økonomiudvalget.

Projektet har allerede været i forhøring, hvor det blev mødt af massive naboprotester. Jens Kristian Lynderup, talsmand for de protesterende naboer, spurgte i byrådets spørgetid, om ikke det ville være relevant, at højhusprojektet afventede helhedsplanen for Videbæk.

Teknik- og miljøudvalgsformand John G. Christensen (S) oplyste, at helhedsplanen for Videbæk sættes i gang i juni 2019 og først vil være klar til politisk realitetsbehandling i 2020. Borgmester Hans Østergaard (V) supplerede svaret til Lynderup med, at projektet kunne sendes i høring, og at byrådet derefter kunne beslutte at udskyde projektet til efter helhedsplanen.

Men så længe ville flere byrådsmedlemmer ikke vente.

Linda Nielsen (S), selv bosat i Videbæk, kaldte højhusprojektet 'knopskydning'.

- Hvorfor skal det gå så hurtigt? Hvorfor ikke udskyde det, til der ligger en gennemarbejdet helhedsplan, forslog hun.

Kristian Andersen oplyste, at KD-gruppen har besigtiget området og endnu ikke afgjort, om man stemmer endeligt for projektet.

- Det er et skønt område, som vil blive meget påvirket, hvis der kommer disse huse. Når jeg har sendt projektet videre, er det med den bemærkning, at man skal tænke det ind i forbindelse med byplanlægningen for Videbæk. Det har lange udsigter, hvis det først er i 2020. Jeg ved ikke, om projektet kan skubbes, eller om helhedsplanen kan fremskyndes. Det ville være skønt, hvis de kunne mødes på midten, sagde Kristian Andersen.

Minder om Skjern-sagen

Iver Enevoldsen (V) bakkede op om at udskyde højhusene, til helhedsplanen for Videbæk foreligger og ikke "forcere projektet".

- Kommuneplanen lægger rammer for, hvor højt der må bygges, og da vi droppede højhuset i Skjern, henviste vi også til kommuneplanen. Der er paralleller mellem de to sager. Der er ingen grund til at lægge projektet ud i høring, for vi får de samme kommentarer igen fra de berørte lodsejere. Jeg er med på at udsætte projektet, til der er udarbejdet en helhedsplan for Videbæk, sagde den tidligere borgmester.

Jens Erik Damgaard (KD) synes, de tre højhuse så godt ud ved første øjekast, men spurgte sig selv, hvad Videbæk ville mene om dem.

- Hvad siger naboerne? De bliver ramt. Jeg er af samme opfattelse som Enevoldsen. Når man laver en helhedsplan, skal man gøre det i rigtig rækkefølge. Vil man have de punkthuse? Jeg husker tydeligt, hvad der skete i Skjern, og det er meget sammenligneligt med denne sag. Da vendte vi tommelen ned. Projektet er ikke dødt endnu, men jeg forstår godt naboernes bekymring, sagde Damgaard og anbefalede at speede helhedsplanen op.

Borgmesteren var parat til at lade forslaget fra Linda Nielsen om at udskyde højhusene komme til afstemning, da Lennart Qvist (V) kom på banen med et forslag om at sende sagen tilbage til teknik- og miljøudvalget - "som så kan vurdere for og imod og belyse det ordentligt", som Qvist sagde.

Forslaget fra Qvist blev enstemmigt vedtaget - så nu skal teknik- og miljøudvalget komme med en ny indstilling.

Under behandlingen af punktet var Hans Pedersen fra KD gået ud af byrådssalen, da han er inhabil. Han har indgået aftale om at sælge to af de seks grunde, hvorpå Bomidtvest vil opføre de tre højhuse.

Højhuse i Videbæk udskydes sandsynligvis to år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.