Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Man kan jo ikke tvinge folk til at handle her


Man kan jo ikke tvinge folk til at handle her

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Reaktionen på, at Lokalbrugsen i Grønbjerg lukker, er ærgrelse, men også stille resignation.

Grønbjerg: Grønbjerg er en stille by om eftermiddagen. Hvis man ser bort fra børnene i Naturmusen, der leger udenfor, er det faktisk muligt at køre forbi byskiltet i den vestlige ende, fortsætte mange hundrede meter ad Algade og svinge til venstre, lige inden byen slutter, og ind på Lokalbrugsens parkeringsplads, uden at møde et øje.

På Lokalbrugsens p-plads holder der kun én bil. Og inde i forretningen er der én kunde og så medarbejderen Kirsten Frederiksen, der sidder bag kassen, klarer bakeoff-brødudsalget og tager sig af tips- og lottosalget.

I dag torsdag har Grønbjergs brugs fået det endelige dødsstød af Coop, som har begæret forretningen konkurs. Det er et spørgsmål om dage, før nøglen endeligt drejes, og Grønbjerg har mistet en institution på linje med friskolen og plejehjemmet.

Der er stadig masser af varer på hylderne, men ferskvarer som kød, frugt og grønt er væk. Køleren har dog stadig mælkeprodukter, og i fryseren ligger der oksekød fra landmand Torben Sønderby, der også er bestyrelsesformand, og fra Slagter Sørensen.

- Det er en mærkelig dag. Folk er kede af det, men det er jo svært at tvinge folk til at handle her. Mange arbejder udenbys og handler så dér, inden de kører hjem til Grønbjerg, siger Kirsten Frederiksen.

Hun har været ansat i Lokalbrugsen i 19 år.

- Jeg skal ud at finde noget andet, og jeg er åben for alt, konstaterer hun.

En sorgens dag

Allan Nielsen kommer ind i butikken og køber nogle få varer.

- Jeg plejer at handle her, for jeg bor lige i nærheden. Dagligdagsvarer og brød. Jeg køber selvfølgelig ikke alt her, for specielle ting må man køre længere efter. Det er jo ikke Bilka i Holstebro. Men det er en sorgens dag. Når jeg fremover skal have dagligvarer, er jeg nødt til at køre 15 kilometer enten til Spjald eller Ørnhøj, siger han.

Hvad lukningen af Lokalbrugsen kommer til at betyde for Grønbjerg på længere sigt, har Allan Nielsen svært ved at forestille sig.

- Kunne der bare ske noget á la friskolen, som virkelig har givet byen et boost, siger han.

Billigere i ABC

Stinne Fredensdal er også i Lokalbrugsen, men køber ikke flere varer, end der kan ligge i sønnens klapvogn.

- Jeg har brugt Lokalbrugsen til at købe dét, man lige står og mangler, for det er bare billigere at handle i ABC i Videbæk, så dér køber vi det meste. Men jeg håber da, at der kan startes en butik op igen, uden for kæderne, siger hun.

Friskolen flytter køb

Grønbjerg Friskole spænder over et helt barneliv fra vuggestue, børnehave, SFO og skole op til 9. klasse. I Børnehaven Naturmusen er afdelingsleder Klaus Wolff uden for og passer børn, da Dagbladet kigger ind.

Friskolen er storkunde hos Lokalbrugsen og har årligt lagt omkring 50.000 kr. til mælk, frugt og pålæg.

- Vi har meget bevidst støttet op om Lokalbrugsen ved at lægge al vores indkøb dér. Det har også været en forventning fra forældrenes side. Men nu har vi måttet finde en anden løsning. Jeg har derfor taget kontakt til Spar-købmanden i Ørnhøj og åbnet en konto dér, siger Klaus Wolff.

Ørnhøj ligger i Herning Kommune, og derfor ryger der penge ud af kommunen.

- Ja, men 40 procent af friskolens børn kommer fra Grønbjerg, resten fra byerne rundt om, blandt andet Ørnhøj og Abildå, siger Klaus Wolff.

Også plejehjemmet Grønbjerghjemmet har været kunde i Lokalbrugsen og skal nu finde ny leverandør.

Vi kan jo ikke spise mere

Mogens Ballegaard er som lokalhistoriker og redaktør af det lokale nyhedsmedie Runestenen om nogen kender af Grønbjerg.

- Jeg har kæmpet for de samfund, og når der har været skolelukninger, og man har mistet et af de ben, en landsby hviler på, ja så har man måttet styrke et andet ben. I Grønbjerg har vi et fantastisk godt foreningsliv, og vi må appellere til, at de, der står for vores store gode foreninger, skaber noget dynamik, der kan gøre, at folk bliver ved med at flytte herud. Vi har jo også i år været hjulpet af, at de, der går på landbrugsskole, kommer hjem og støtter op om gymnastikken. Kan vi få skabt præcedens for sådanne hold, kan folk måske se, det er værd at flytte til Grønbjerg, siger Mogens Ballegaard.

Dagbladet: Bliver der basis for nogensinde at starte en anden butik?

- Det er svært at sige, om nogen har lyst til at banke noget op. Andre små byer kæmper også, og det er op ad bakke med de små butikker. I Fjelstervang har man dannet en form for foreningsmedlemskab, og så håber de, at det kan sikre butikken. De kloge siger, at grundlaget for en købmand i Grønbjerg er til stede. Men det handler om, at vi får de unge til at gå derind og købe deres varer. Men hvordan lokker vi dem til det? Det er jo en privat sag, hvor man vil handle. Man kan ikke tvinge armen om på dem og få dem til at handle lokalt, lyder det fra Mogens Ballegaard.

Ballegaard-familien har købt alt, hvad de kan få i Lokalbrugsen og er kørt til Spjald eller Holstebro efter de ting, de ikke har kunnet få i Grønbjerg.

- Lokalbrugsen har været nødlidende i mange år og i mange omgange. Vi har fået den ene advarsel efter den anden, men vi gamle kan jo ikke udvide vores forbrug. Da kroen lukkede, sagde vi "vi vil ikke gøre os til alkoholikere for, at kroen kan blive ved med at køre". Og tilsvarende med brugsen - vi kan jo ikke spise mere. Den tidligere uddeler sagde, at hans største konkurrent var kirkegården. Dér havnede kunderne til sidst, siger Mogens Ballegaard.

Som andre Grønbjerg-borgere skal han nu finde et nyt sted at lægge sin handel.

- Jeg er jo brugsmand, så jeg hælder nok til Spjald-siden.